Kunst & Bøger

Læs alle indlæg

Undertrykkelse af muslimske kvinder

I dag var trip down memory lane – hvor vi var til begravelse hos en skøn kvinde, som var med til at skabe Kvinder for Frihed. Samtidig er Sara Omar kommet med sin nyeste bog “Skyggedanseren” som ligesom vi gjorde tager fat på netop den stærke kvindeundertrykkelse indenfor islam.

Da vi tog fat på emnet skabte det ravage – fordi det var så vanvittigt tabuiseret. Listen over hvad jeg bl.a. blev kaldt er næsten endeløs – ikke mindst var Tøger Seidenfaden en indædt modstander som udsatte mig/os for grov chikane. Via “sit” medie. Vedholdende. De tider er heldigvis ændret og medier som Politiken har heldigvis langt fra samme magt mere. Heldigvis.

Takket være bl.a. vores kamp – hvor vi [...]

Hjerteløs og femicide og en modig indisk kvinde

En levende pigebaby er netop fundet levende begravet i Indien. Det er den type nyheder, som får mig til at græde. Jeg bliver så fortvivlet på den lille fine piges vegne – og på os kvinders vegne. Det er så umådelig hæsligt og udtryk for en grad af kvindehad og disrespekt for piger og kvinder, som ikke kan forstås. Heller ikke skal forstås og på ingen måde accepteres.

Nedenfor en reminder om min bog, Hjerteløs, hvor man netop læser om det hæslige og enkle femicide.

Speak up! Hele tiden og 24/7 når du ser et sådan kvindehad og så hæslig en ugerning. Tag aldrig kvinders rettigheder for givet. Aldrig!

I Hjerteløs bliver man som læser konfronteret med det hæslige femicide – altså [...]

Erik Brandt har knaldet 5000 piger

Berlingske bragte i går – lørdag d. 7. september 2019 – et ækelt interview med Erik Brandt. Af så mange grunde. Et interview med en gammel alkoholiseret mand, som bliver ´liderlig af østers´ kunne man jo egentlig bare vælge at ignorere og tænke at det godt nok er kummerligt, når Berlingske mener en sådan omgang ukritisk mikronfonholderi fra Søren Franks side, skal finde vej til spalterne.

Men artiklen efterladte alligevel et åbent spørgsmål – nemlig hvem er egentlig de danske ´Jeffrey Epstein´. Når Erik Brandt stolt fortæller, at han har ´knaldet 5000 piger´- ja så er spørgsmålet jo om det 1)vitterlig var piger (og ikke kvinder) og 2) om det var frivilligt fra “pigens” side eller han udnyttede sin [...]

Børn må IKKE græde sig i søvn

Der er lige nu fokus på, at bl.a. 724 psykologer mener, at Gyldendal bør trække “Godnat og sov godt” tilbage. Jeg vil ikke blande mig i et andet forlags dispositioner. Den tandpine roder Gyldendal selv med. De må jo kunne stå på mål for de bøger, som de udgiver. Det er deres beslutning og deres værdier som kommer i spil. Vi andre står jo også på mål for vores udgivelser.

Til gengæld kan jeg forholde mig til, om børn skal græde sig i søvn. Det skal de IKKE. Det slår jeg også meget klart fast i min bog “Børns søvn – din lille sovetryne”, hvor jeg ikke mindst bringer mange effektive søvnråd – så netop barnet (og forældrene) kan sove [...]

Toni Morrison – gav mig mit livs kærlighedscitat

Toni Morrison er død – og det berører mig meget. Hun var en fantastisk forfatter og hun var en forfatter, som gav mig et citat til mit kærlighedsliv. Et citat jeg ofte har læst igen og igen og igen – og tidvist læst op for min mand. Et citat som er honning for min sjæl, rummer trøst og dyb indsigt. Kort sagt helt vidunderligt. Da jeg her til eftermiddag fortalte min mand, at ,Toni Morrison var død, fandt han lynhurtigt selv citatet frem.

“Suddenly he remembers Sixo trying to describe what he felt about the Thirty-Mile Woman. “She is a friend of my mind. She gather me, man. The pieces I am, she gather them and [...]

TV2 – bringer danseglæde, kærlighed og lindring

I går indledte TV2 deres turné i Aarhus Musikhus – og jeg nød koncerten fra ende til anden. Det var endnu en stjernestund i deres selskab. Og dem har jeg – ligesom tydeligvis en stor del af publikum i går – snart gennem mange år haft rigtig mange af i deres selskab.

At være TV2 betyder også, at man skal kunne tåle anmelderhad. Men heldigvis er anmeldernes selvbestaltede ´ekspertise´ for længst blevet udvandet. For vi andre har jo også en stærk røst på de sociale medier. Heldigvis. Og selvsamme er ret afgørende for netop om publikum søger koncerterne.

Koncerten var som noget nyt delt op i et akustisk og elektrisk sæt. Det akustiske var en nyopfindelse – og Steffen Brandt er [...]