Jeg vil starte med at glæde mig over borgmester Winni Grosbølls opdatering i morges på FB – hvor hun skrev, at man på Bornholm på trods af rigtig mange mennesker på øen INGEN smittede har haft i juli. Skal vi ikke fejre det og lade normaliteten sejre?

Få lige CoROna-ro på fortsat. Og det med maskerne – ro på! Jeg har ud fra dagens tal meget svært ved at se pointen fraset for særligt udsatte og hvis man ligefrem står som sild i en tønde. Men hvor gør man det? Lige nu?

Dagens tal ser meget fredelige ud – vi ved der er udbrud på Danish Crown og på en sommerlejr – og så er der lidt flere med Corona. Og hvad så!? Vi kunne også få updates om hvor der er forkølelsesudbrud, diarré osv.

Der er de seneste tage taget over 30.000 tests – og fundet lidt over 200 smittede. Jeg tør ikke tænke på, hvad alle de tests koster. Jeg mener man med fordel netop nu kunne nøjes med at teste de få hvor man forventer/finder smitte – og så have et overvågningsberedskab som ved influenza.

Og ved du hvad – der er 1 (!!!) mindre på intensiv – så nu er der 2 og ikke 3. Altså nedsat med 1/3 om du vil.

Kom nu – livet kalder – vi skal have gang i Danmark igen. Kom ud af din corona-døs.