Jeg holder jævnligt foredrag for forældre i især dagpasninger og dagplejer. I aften var turen kommet til Galten – og emnet var atter småbørns (og forældrenes) søvn.

Det glæder mig hver gang at møde så engagerede og opmærksomme forældre. Det er altid skønt at mærke forældres kærlighed til deres børn – og nysgerrighed. At jeg så hver gang erkender, at vi – professionelle – generelt ikke har været gode nok til at vægte søvnens store betydning for barnets trivsel er en anden snak. Men det findes der jo råd for.

Lige hvad angår søvn, kan jeg godt savne tidligere generationer af forældres forstandighed. Jeg og min generation havde MEGET faste sengetider og helt uden slinger.

Der findes masser af spændende forskning – når det gælder børns søvn. Noget af det er logik for burhøns – bl.a. at faste sengetider gør, at børn generelt sover mere, end hvis de ikke har faste sengetider.

Sover dit barn for lidt? (højst sandsynligt). Er du bekymret herfor? (med god ret) – så kommer jeg gerne og holder foredrag hos jer. Eller underviser personalet, hvis det er jeres fokus.

Mig – eller en anden – så er det vigtigt, at såvel forældre som personale prioriterer børnenes søvn. Den er vanvittig vigtig.

Godnat – og sov godt <3. Kontakt mig på vibeke@vibekemanniche.dk – hvis du vil høre mere ifht foredrag eller kurser.