Lige nu synes medierne næsten at koge over med meninger om ´heksejagte´ på uskyldige pædofilianklagde mænd. Jeg ved ikke hvor de alle gemmer sig, og jeg genkender det på ingen måde fra arbejdet med udsatte børn. Men det er uden tvivl meget underholdende at sidde i sin lænestol med laptop´en på skødet og så udtænke sig politisk korrekte meninger om heksejagte og drage paralleller til hekseafbrændinger. Det har bare ikke hold i virkeligheden! Lige så lidt som `Jagten´ har.

Der tales om retssikkerheden – når mænd anklages for pædofili, men der ikke falder dom i sagen. Som også andet steds på bloggen vil jeg meget gerne, at vi starter et andet sted. Og funderer lidt over børnenes retssikkerhed. Jeg har sagt det før og gentager gerne (UDEN at henvise til en konkret sag) – fordi der ikke falder dom i en sag, endsige rejses politisigtelse, er det ikke ensbetydende med, at ugerningen ikke har fundet sted! Det betyder, at der ikke har været bevismateriale nok (hvad der sjældent er når det gælder seksuelle overgreb på ikke mindst småbørn, herunder børnehavebørn). Om ugerningen reelt har fundet sted ved kun manden og det eventuelt krænkede barn. Men når man fokuserer så meget på de mænd, hvor der ikke falder dom, er min største bekymring alle de børn, der reelt er og er blevet udsat for seksuelle krænkelser og hvor gerningsmanden går fri. Endda vedholdende, når det gælder faren, fortsætter med samkvem med barnet! Disse sager har vi en hel del af ikke mindst takket være den famøse Forældreansvarslov, som har været god for velfungerende almindelige forældre, men har været en katastrofe for udsatte børn, herunder børn, som tæves og krænkes. Ganske enkelt fordi de i et het andet omfang end tidligere er blevet udleveret til samkvem i sager, hvor der har været en formodet mistanke om krænkelser, men uden at det har været muligt at dømme i disse sager.

Derfor må jeg sige, at al det forbandede vrøvl der lukkes ud disse dage om ´heksejagte´ har ingen hold i virkeligheden og det er skræmmende at se, hvor lidt man tænker på de involverede børn. Husk så også, at børnene bliver voksne og for den del af de ´uskyldige´mænd forstummer deres uskyld i takt med at børnene bliver ældre og dermed også ´troværdige´ vidner.

Tilbage bliver, at jeg håber, at I alle husker på, at det er udsatte børn, som kommer i klemme her. Og at der dette øjeblik er rigtig mange børn blandt professionelle hænder, som regelmæssigt udsættes for vold og seksuelle krænkelser UDEN at det opdages. Og opdages det fører det oftest ikke til andet end tvivl, manglende handling, manglende underretninger til de sociale myndigheder, mistænkeliggørelse af barnet og dets udtalelser og al den tvivl kommer alt i alt krænkeren til gode. Så blandt de sager, hvor manden ikke dømmes findes der mænd, som reelt har krænket børnene og efter alt at dømme gør det fortsat. De er bare ikke dømt! Og med ´Jagten´s grimme skygge over debatten og området, kan vi være evigt forvisset om, at børnene i endnu større grad vil blive ladt i stikken og i endnu større grad vil blive mistænkeliggjort, mens krænkeren kan fortsætte sit forehavende i ro og mag. Fokus på børnene og deres vilkår – tak!