Så har ´Jagten´ fået premiere – og anmelderne er begejstrede for filmen. Jeg håber det er for skuespilpræstationerne snarere end emnet at anmelderne begejtres. Filmen går nemlig de pædofiles og krænkeres ærinde ved at fremstille den stakkels mand, som et uskyldigt offer for et børnehavebarns forelskelse. Manuskriptforfatterne til dette plot befinder sig MEGET langt fra den virkelige verden og det er umådelig trist at være vidne til. Der er ingen tvivl om, at filmen går de pædofiles ærinde og rigtig mange mænd må klappe i hænderne. Nu kommer der et pausetræk, hvor omverdenen endelig har forstået, at “børn dog taler usandt og uskyldige forfølges”. Det er stik modsat. Alt for mange overgreb overses, ties eller krænkeren kæmper en så indædt kamp for at bevise sin uskyld (gerne bistået af gode advokater), så at barnet igen og igen mistænkeliggøres og langt de fleste sager ender uden dom og oftest endda uden sigtelse. For slet ikke at snakke om alle de sager, som end ikke bliver opsporet før barnet selv som voksen og måske psykisk syg eller misbruger selv fortæller sin sørgelige historie. De historier kender jeg umådeligt godt til fra mit arbejde som sociallæge. Tag vores udsatte borgere og hør deres fortællinger!

For de børn som dagligt udsættes for seksuelle krænkelser, mens vi andre stiltiende eller blindt ser til, er ´Jagten´en hån mod de forhold, som vi byder dem. Filmen vil uden tvivl gøre, at rigtig mange professionelle får endnu sværere ved at tro på, hvad børnene selv signalerer og til tider fortæller. For sandheden er jo, at børnene meget ofte INTET fortæller, men i stedet på forskellige måder får det signaleret. Og vakler pædagoger og lærere først i egen dømmekraft, så får børnene ikke den nødvendige hjælp! Jeg har allerede fået de første meldinger fra pædagoger i den forbindelse.
Man skal ALTID tro på børn, hvis de fortæller om overgreb. Selvfølgelig fremsat i den rette kontekst. Men for professionelle bør man aldrig være i tvivl om, hvornår og hvad et barn fortæller. Det handler om forståelse og kommunikation med det lille barn og en sådan kommunikation må man forvente, at pædagoger mestrer. Men i dette øjeblik er der rigtig mange pædagoger som overser overgreb og endnu flere som nu kommer endnu mere i tvivl om egne observationer. For det som ´Jagten´ fremfører – nemlig at uskyldige forfølges og børn har en livlig fantasi er en ældgammel myte, som atter fremføres og er milevidt fra virkeligheden.

http://politiken.dk/ibyen/nyheder/film/ECE1864776/laege-paedofile-og-kraenkere-bifalder-jagten/