Der har været juletravlhed – og derfor har jeg forsømt bloggen lidt. Julen er på samme tid en dejlig tid og også vemodig. For det er jo netop i juletiden, at man savner dem, som ikke er hos os mere. Tårerne afløser latteren. Og omvendt.

For 4 år siden blev min mor alvorlig syg – og både hun og vi kæmpede for hendes liv. Jeg (og min mand) sørgede for, at hun blev ordentligt udredt og gode kollegaer gjorde hvad der stod i deres magt for at behandle hende efter alle kunstens regler. Alle. Intet blev undladt. Men det var ikke nok og vi mistede min elskede mor 14. februar 2010. Så julen er ikke alene en tid, hvor jeg særligt savner min mor, men også en tid, som på mange måder minder om en meget ulykkelig tid i vores og mit liv. En tid hvor vi langsomt nærmede os et ubærligt tab.

Så jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig til at julen er overstået og vi går foråret i mødet. De mørke dage bringer mange mørke minder frem.

Det var selvsamme tab, som jo gjorde, at jeg kastede mig over krimigenren. På mange måder skrev mig gennem sorgen. Det er også meget tydeligt i første krimi om Anna Storm – Skrøbelige hjerter. Bærer du selv på en sorg – så læs den. Den kan lånes på biblioteket. Også som e-bog.

Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale dig at lytte til nummeret ´Go tur hjem´ med TV2 og skrevet af Steffen Brandt. Det er et helt specielt nummer, som på så mange måder giver god mening!