Når der kører debatter som nu, dukker der altid alt muligt skrammel op. Løgne bliver ikke mere sande af at blive gentaget. Der findes nogle netværk for primært syge raske, som igen og igen gentager nogle løgne. Det bliver de IKKE sande af.

Lad mig slå fast – jeg er ALDRIG blevet fyret. Det kan ske for os alle, men jeg har heldigvis indtil videre været forskånet herfor. Ej heller er jeg blevet fyret fra Svendborg Jobcenter. Jeg har aldrig været ansat ved Svendborg Jobcenter!

Hvad handler det som om? Det handler om, at jeg og Lægeservice på et tidspunkt havde samarbejde med Svendborg Jobcenter. Endda et godt samarbejde, hvor jobcenterchefen på intet tidspunkt udtrykte utilfredshed. Tværtom var der stor tilfredshed – og begge parter vidste, at det IKKE er lægekonsulenten, som træffer afgørelser om sociale ydelser. Heller ikke egen læge. Heldigvis – for ingen af os er uddannet til det! Så det skal vi holde os langt fra. Vi har til gengæld forstand på de lægelige forhold og sådan skal det forblive. På et tidspunkt var der så en politiker i kommunen, som fik sagt noget, som hun på ingen måde havde beføjelser til og så gik der mediebrand i sagen. Jeg formoder hun havde en særlig agenda. Så valgte Jobcentret og Lægeservice i FÆLLESSKAB at ophøre samarbejdet. Ligesom vi med andre kommuner også har et helt naturligt ad hoc samarbejde, som kan genoptages til enhver tid ved behov. Det gælder også for Svendborg Jobcenter, som vi gerne bistår igen ved en senere lejlighed. Sådan fungerer samarbejder og konsulentydelser nu engang.

Som lægekonsulent og sociallæge, hvad jeg har været i 15 år, opdager man noget meget ejendommeligt, som har taget mig mange år helt at forstå. At folk bliver kede af det, når man siger, at de ikke fejler noget alvorligt. Det er meget usædvanligt som læge at opleve. Stik mod normalen. Min mand er hjertelæge, når han fortæller folk, at de ikke fejler noget alvorligt, græder mange af glæde. Hos mig græder de af skuffelse. Det ændrer dog ikke ved, at jeg som menneske og læge glæder mig hver eneste gang, at jeg møder mennesker, som nok er syge, men ikke fejler noget alvorligt. Det er og bliver en gave for dem og deres nære. Heldigvis.

Sidst men ikke mindst tror jeg på solidaritet som en bærende kraft i et samfund. Også i Danmark. Jeg tror på, at vi griber og støtter hinanden og at velfærdssystemet skal bruges af dem med behov. Men ikke misbruges. Det tror jeg fortsat på og jeg bidrager meget gerne til denne solidaritet – også med de mest sårbare og udsatte. Ligesom at arbejde er en del af det gode liv, at vi skal være flest muligt i dette fine arbejdsfællesskab. Arbejde kan endda i visse situationer være en del af helbredelsen. Som fx ved en del lettere depressioner, sorger og tab. At have nogen gode kollegaer og meningsfyldt arbejde er en daglig glæde for mange af os – og i det fællesskab skal flest muligt inviteres ind.

Så fik vi det på plads. Igen. Og nej – denne tråd er ikke til debat.