Vi har netop set endnu en sag, hvor en forstyrret exmand – knivstikker en exkone foran deres 3 måneder gammelt barn og exkonens mor. Vold mod kvinder er fortsat meget udbredt ikke alene herhjemme- men også rundt omkring i verden. Endda ofte med dødelig udgang!

Samtidig ser vi en fortsat større og større forråelse – ikke mindst på de sociale medier. Hvor det er ´sjovt´ at gøre grin med vold mod kvinder. Komme med dumsmarte bemærkninger. Grine hånligt og hæsligt.

På FB findes en lukket gruppe for læger. En af gruppens mandlige administratorer, Anders Peter Gerholt Skovsen, har netop lagt et billede op, hvor man ser en kvindes bagdel, og hvor den ene balde er dækket af et tydeligt håndtryk. Man får indtryk af en hånd der har slået hårdt (omend det meget vel er en allergisk reaktion). Men for lægfolk signalerer det en hånd, der har slået hårdt.

Administratoren gør sjov hermed – og det afføder masser af sjove kommentarer samt 425 læger, som synes det er spas. 425! Jeg er dybt rystet. Ikke alene over en så forstyrret mandlig administrator, men endnu mere over, at 425 læger – kvinder som mænd – synes det er sjovt. Vold mod kvinder. Betyder det at 1 ud af 10 læger mener vold mod kvinder er ok? Sjovt ligefrem?

Betyder det noget? Ja – det ved Gud det gør. Vold mod kvinder er IKKE sjovt. Det koster liv. Hver dag. Jorden rundt. Senest idag.

Jeg bliver så trist, når jeg ser et så eklatant kvindehad. Er det din læge? Måske. Ham eller hende, som når du henvender dig og har været udsat for vold, et øjeblik forinden har syntes det var spas på en FB side at se en kvindebagdel med aftegning af en hånd, som har slået hårdt. Ord er ikke toldfri – og likes ej heller. Det er ikke en ligegyldig tegnefilm, som vi er med i.