Åhhh – det er udmattende. Virkelig udmattende. Indtil videre har det taget store dele af pressen mere end 4 måneder at lære procentregning. And still counting. Størstedelen kan åbenbart fortsat ikke regne. Det er sørgeligt – fordi befolkningen føres bag lyset på samme konto.

Hvis der er nogen, som kører med fake news er det store dele af pressen – bistået af enkelte (og de samme) navngivne ´eksperter´.

Lad mig slå det fast med syv-tommer-søm der er IKKE nogen stigning. Dagens tal viser, at antal smittede ifht antal testede er fuldstændig stabilt og ligger omkring 0,39%. Og her har tallene ligget nu mere end 2 måneder. Hvilket tyder på 1) vi må lære at leve med Covid19 og 2) nogle af tallene er højst sandsynligt udtryk for falsk positive fund. Et veldokumenteret begreb, som pressen uvist af hvilke grunde IKKE har interesseret sig for.

Når Ritzau derfor i dag sender ud og EB videregiver historien med gult med “Coronatal stiger” er det reelt vildledning af befolkningen. Så kan de skrive de stiger blot der er én mere, som testes positive. Og det er selvfølgelig vrøvl og vildledning.

Jeg har forsøgt lige fra starten at forklare vigtigheden af at se PROCENTUELT ifht antal smittede og antal testede. Jeg forsøger igen. Det tal er afgørende for om man kan sige at noget er stigende. Det er det IKKE – det er fortsat mellem 0,3% og ,05% af de testede som er smittet- altså er tallet fuldstændig og snorlige stabilt!

Pressen har et stort medansvar for landets miserable tilstand – og må have sværere og sværere ved at finde ´eksperter´ som bistår dem. Lige nu er der en lillebitte stålsat håndfuld, som fx Torben Mogensen fra Lungeforeningen, som ikke forstår kunsten at tie, når man ikke har tilstrækkelig lægefaglig forstand og faglig ydmyghed. Det er ynkeligt og ligeså ynkeligt at pressen endnu ikke har lært procentregning. Plus skidt for landet.

Til resten af befolkningen vil jeg sige – lad frygten fare – der er INTET der tyder på nogen som helst fare aktuelt ifht Covid19. Nyd liv, nyd sommeren og nyd hinanden.

Og så mærker jeg en opvågning i befolkningen – faktisk ganske markant. Flere og flere som indser, at Covid19- forløbet IKKE var helt ren i kanterne. At statsministeren efter alt at dømme tog ´myndighederne´ som gidsel og sidst Magnus Heunicke ligeså. Jeg mærker en stigende andel af befolkningen forstå og indse, hvad jeg reelt har sagt fra starten. Blive kritiske og erkende, at det har været et meget ufint forløb  og et forløb med rigtig megen censur i medierne. Det er rart at se en befolkning vågne fra sin døs og begynde at tænke selv!