mørke

Sov godt – i varmen

Varmen er ovre os – og det giver rigtig mange søvnproblemer.

Der er råd at hente :-)

Man kan få indtryk af en artikel i EB idag, at panodil er eneste saliggørende – det er nu ikke hele sandheden.

For det første er det vigtigt, at du sikrer at værelset er mest muligt køligt. Hold gardinerne trukket for hele dagen, det holder varmen (lidt) ude. Og sørg for at der er gennemluftning i værelset og gør det så køligt som muligt.

Jeg har jo indtalt lydbogen, Sov godt med Dr. Manniche, det er en ret effektiv sovepille på 6 minutter. Du kan bruge den til indsovning og hvis du vågner i løbet af natten. Du kan bestille den via [...]

Sov godt – især når livet er svært

Vi kender det allesammen – nemlig at det er svært at sove, når man er ked af det. Det kan handle om spekulationer ifht arbejdet, familien, partneren, økonomien, sygdom eller en god blanding af det hele. Er vi kede af det, er det ofte svært at sove. Tankerne fistrer rundt i hovedet på én. Manglende søvn gør så blot, at dagen bliver endnu sværere at komme igennem, konflikterne blusser op og det bliver hurtigt en ond cirkel.

Jeg har i mange år undervist i søvn og beskæftiget mig med emnet. Både når det gælder børns, unges, voksnes og ældres søvn. Det samme gælder for søvnen hos syge. For de forskellige aldre og faser ændrer søvnen sig – men [...]

Juletravlhed – og vemodige savn

Der har været juletravlhed – og derfor har jeg forsømt bloggen lidt. Julen er på samme tid en dejlig tid og også vemodig. For det er jo netop i juletiden, at man savner dem, som ikke er hos os mere. Tårerne afløser latteren. Og omvendt.

For 4 år siden blev min mor alvorlig syg – og både hun og vi kæmpede for hendes liv. Jeg (og min mand) sørgede for, at hun blev ordentligt udredt og gode kollegaer gjorde hvad der stod i deres magt for at behandle hende efter alle kunstens regler. Alle. Intet blev undladt. Men det var ikke nok og vi mistede min elskede mor 14. februar 2010. Så julen er ikke alene en tid, hvor jeg [...]

Søvn og ADHD

Der har netop været et nyt studie, som viser sammenhæng mellem faste sengetider og opførsel. Børn, som har faste sengetider, har færre adfærdsproblemer, end børn med varierende sengetider. En væsentlig forklaring er selvfølgelig, at børn med faste sengetider sover mere end børn, hvor de varierer (læs: for sen sengetid).

En del børn med ADHD sover for lidt. Alt for lidt. Vi ved også fra såvel undersøgelser som den praktiske hverdag, at børn med ADHD har langt hyppigere søvnproblemer end børn uden ADHD. Så er spørgsmålet om det så er manglende søvn, som forårsager ADHD? Hos nogle børn er det uden tvivl den primære årsag, hos andre ikke alene. Det ændrer dog ikke ved, at ALLE børn med ADHD får det [...]