Ja – tallene er – surprise – fortsat fine. Antallet i respirator drasler ned. I går kl. 14 var antallet 35. Og som sagt nedadgående. Så hele fortællingen om hvorfor landet er lukket ned – og fortsat delvist lukket – holder bare ikke. Det har den jo så på intet tidspunkt gjort.

Det der i denne coronakrise har gjort mest indtryk på mig og tidvist trukket tårer til kind, er når jeg har hørt personale og pårørende fortælle om fortvivlede alvorligt syge, døende og deres pårørende. Hvor de måtte tage afsked på facetime, snakke sammen den vej, trøstes osv. Det er jo ganske enkelt vanvittigt. Jeg græd flere gange med dem, når jeg hørte deres fortvivlede historier.

Et lyspunkt var så denne historie. En god kollegas datter på 12 år fik et kompliceret benbrud og skulle opereres. De kommer til operationsgangen, hvor min garvede kollega bliver mødt i døren af en ung reservelæge som gør stoptegnet og siger “Ikke længere end hertil grundet coronareglerne”. Min kollega gik resolut forbi ham og sagde “Den tager vi senere, jeg går selvfølgelig med min datter”. Datteren lå derefter 4 timer på operationsgangen med vanvittige smerter. Forestil dig, hvis hun ikke havde haft sin elskede far ved sin side til at trøste og berolige hende.

Tilbage til døende og alvorligt syge – samt ældre på plejehjem og deres karantæne. Jeg har tænkt en del over det og snakket med mange fra plejegruppen herom. Der er jo mange måder at beskytte de ældre på udover at forbyde elskede pårørende at komme. Det er som om at man har glemt, at personalet – ja de går på arbejde, håndhæver en god håndhygiejne og så enten kommer de fra Bauhaus eller tager til Bauhaus efter arbejde. Kort sagt de er ude i det meget pulserende liv. Og ikke mindst plejepersonale smitter og smittes. Så virker det fuldstændig omsonst at forbyde pårørende adgang. Også her kan og burde man gøre meget for at sikre høj håndhygiejne osv – men dog tillade at man mødtes med sine elskede alvorligt syge, ældre og døende. Husk nu at det på INGEN måde alene er SARS-CoV-2 udsatte skal beskyttes imod og det går jo ikke at indespærre alle skrøbelige resten af livet.

Livskvalitet – ja stav lige til ordet for det har vi helt glemt i dette coronahelvede. Livskvalitet for den ældre, den handicappede, den alvorligt syge og den døende. Livskvalitet er langt hen ad vejen livsglæde, at have ens elskede hos sig, blive trøstet, opmuntret, selv kunne trøste og opmuntre. En stor, stor fejl at INGEN har tænkt på netop livskvaliteten. På trods af at begrebet jo er meget udbredt indenfor netop socialmedicin og man i rigtig mange år har arbejdet hermed i forbindelse med diverse sundhedsmæssige tiltag, behandlinger, indsatser osv. Men nu er det FULDSTÆNDIG glemt. Horribelt.

PS – ALLE kommer til orde hvis tonen holdes. Jeg vil umådelig gerne have en demokratisk debat. Heldigvis kan jeg se, at I nu er meget få der chikanerer mig – enkelte af jer fortsatte besatte. Troede egentlig at mine billeder af mig i mit svømmetøj fik jer til at miste interessen,  men jeg har enkelte af jer mistænkt for at tænde på gummitøj. Move on som man siger :-)

PPS – Kom til Frihedsdemonstrationen #SammenForFrihed lørdag d. 16.5 i København. Du kan finde opslaget på FB og jeg skriver herom senere.

PPPS – jeg går FB live kl. 17. Stil gerne spørgsmål på FB – jeg kommer ind på HVORDAN vi kan se at udbruddet stort set er ovre, HVORFOR landet kan åbnes helt, HVORFOR du skal udenfor og leve livet samt HVORFOR du skal komme til vores fredelige frihedsdemonstration næste lørdag. Så se med :-)