Torsdag d. 4.juni var vores datter Mai Manniche i Aftenshowet. Det blev til en meget broget omend forventet oplevelse. Den var nemlig i fuldstændig forlængelse af mine egne oplevelser med DR i dette corona-helvede. Eneste forskel er, at jeg ville ønske, at vi havde optagelser af mine 5 timer lange samtaler med 4 forskellige medarbejdere på Detektor samt hele episoden med Genstart – også EFTER at Knud Brix havde slukket mikrofonen. Det var nemlig fuldstændig samme oplevelse som Mai havde i Aftenshowet med Mark Stokholm som vært – nemlig at agendaen var meget klar – VI skulle jordes. Journalisterne havde bind for øjnene og ørepropper i ørerne.

Det lykkedes heldigvis på ingen måde for Mark Stokholm at jorde Mai – tværtom var det ham som fremstod ynkelig og hjælpeløs. Det ændrer dog ikke ved, at hans sigte var meget klar fra starten og fremgår tydeligt af indslaget. Jeg ville som sagt ønske, at såvel mine oplevelser med Detektor (sagen ligger i Pressenævnet) samt Genstart også havde været live – for det giver nogle andre muligheder – ikke mindst ifht offentliggørelsen.

Hallooooo – har pressen da helt glemt pressens rolle!? Nemlig at udfordre magthaverne og ikke enkelt-personer som fx Mai eller jeg. Trods alt. Det er hverken Mai eller jeg, som har påført Danmark så megen skade – både ifht syge mennesker, udsatte, virksomheder, økonomien, den psykiske tilstand, livsglæden, fællesskabet osv. Det er ene og alene regeringen.

Kritisk journalistik har vi om noget savnet i coronakrisen – ikke mindst i starten, hvor hele pressekorpset gik i takt. For mig har det været umuligt at blive hørt, også selv om jeg jo havde ret fra starten. Og vidste jeg havde ret – jeg fulgte jo tallene, litteraturen og vores mangeårige viden på området.  Men det var absolut ´no go´. Lidt latterliggørelse kunne det blive til. Til gengæld brugte pressen diverse virologer, hvor den ene efter den anden blev mere og mere begejstret for egne fortræffeligheder og samtidig fuldstændig mistede kursen og dømmekraften. Til stor glæde for pressen, som skamred selvsamme ´eksperter´ eller nyttige idioter. Til en vis grad gør de det fortsat.

Nu sker der heldigvis noget – og det er også på tide.

Tilbage til kritisk journalistik. Corona-krisen har været en god lakmusprøve på kritisk journalistik eller snarere manglen på samme.

Mit råd til pressen er, at man fremadrettet i langt større grad bruger kræfter på at sikre og ikke mindst uddanne journalister, studieværter osv langt bedre til deres fornemmeste opgave – nemlig at holde magthaverne i kort snor. Således at magten IKKE misbruges – hvilket et godt stykke hen ad vejen er det som coronakrisen har været udtryk for. Nemlig magtmisbrug. En anledning til at tage en befolkning i jerngreb – på et meget spinkelt grundlag. Det kan ske igen. Næste gang er det måske IKKE noget, som jeg har forstand på – fx atomudslip – og så kan det samme ske igen uden mig/os som gøende vagthunde. Det burde ikke være enkeltpersoner som udgør vagtkorpset – men selvfølgelig pressen. Ikke mindst for at beskytte og værne om demokratiet!

Mit håber derfor, at pressen – og DR – den næste tid stepper op på efteruddannelsen af medarbejdere, når det gælder kritisk journalistik. For jeg bilder mig ind, at det har handlet om manglende kundskaber – for vel næppe manglende vilje til kritisk journalistik? Eller var det manglende vilje? Jeg kender ikke svaret.

 

https://www.facebook.com/greg.patrikios/videos/10158257840515275/?epa=SEARCH_BOX

PS Der var 2(!) smittede på Cypern det sidste døgn. Herhjemme 49 ud af knap 9000 undersøgte og 3 færre indlagt – således nu nede på 81 og 9 (!) i respirator…vågn lige op. Det ER morgen :-).