Det synes at være en tilfældighed at en vågen pårørende til en ældre dame trækker i nødbremsen. Indtil videre er det så måske 3 ældre, som samme mand har dræbt. Måske er der i virkeligheden flere? Meget vel.

Jamen – tænker du nok – det vil da aldrig kunne ske!? Jo da – og højst sandsynligt meget oftere end vi tror og opdager. Det er nemlig sådan, at ældre typisk IKKE obduceres, når de findes døde i hjemmet. Det tages (naturligt nok) som en naturlig årsag. Så kun hvis der er meget åbenlyse tegn på noget kriminelt (hvilket vil være utroligt dumt af gerningsmanden), så obduceres den ældre.

Jeg skrev for nogen år siden krimien “Den sidste vilje” og der handler plottet netop om, hvor let det reelt er at slå ældre ihjel. Helt uden at nogen gø´r eller gaber. Og endnu mindre opdager ugerningen.

Så sagen på Østerbro skal nok få os alle til – og selvfølgelig mest af alt politiet – til at erkende, at ældre altså også kan blive slået ihjel og at en hel del flere ældre, end der er opdaget, er blevet slået ihjel.

Det er på tide at vi behandler ældre bedre og generelt bør politiet være langt mere årvågne, når ældre dør ´på mistænkelig vis´. Barren skal sættes et andet sted end tilfældet er i dag. Det andet er reelt foragt for ældre. Aldersfascisme.

Du kan med fordel læse min ´Den sidste vilje´. Jeg har også indtalt den som lydbog – og du kan låne den helt gratis på nærmeste bibliotek eller på e-reolen :-).