En del af jer har læst mine krimier om Anna Storm – nemlig ´Skrøbelige hjerter´, ´Det stille barn´ og ´Den sidste vilje´. Alle bøgerne findes i bogform og ebøger, ligesom ´Det stille barn´ og snart ´Den sidste vilje´findes som lydbøger.
Nu er nummer 4 krimi i serien på trapperne. Den hedder ´Hjerteløs´ – og handlingen foregår denne gang i Indien. Så røber jeg ikke mere. Til gengæld er jeg lige nu på udkig efter nogle interesserede testlæsere. Det kræver, at man har læst de tre andre krimier. Disse kan sagtens læses hver for sig – men ikke for testlæsere. Hvis du er interesseret må du meget gerne sende mig en mail på vibeke@vibekemanniche.dk. Som tak får du to signerede eksemplarer af den endelige bog.
Glæd dig – det gør jeg :-).