Børns forbrug af sovemedicin – herunder giftigt alternativ

Der er netop nu fokus på, at børn og unge bruger meget sovemedicin. På blot 5 år er antallet fordoblet til over 12.000. Det er primært melatonin der bruges – men også andre former.

Melatonin kan i mange lande fås som håndkøb, dog ikke herhjemme. Der er registreret meget sparsomt med bivirkninger og det er også hvad Lægemiddelstyrelsen indtil videre beretter om. I udlandet – fx USA og Australien – har netop melatonin været brugt til børn i rigtig mange år. Er det så sikkert at bruge? Ja, det er så næste spørgsmål – for vi savner store undersøgelser som kan pege på eventuelle langtidsbivirkninger. Det kræver – ja – mange års brug heraf. Plus børn er generelt et meget svært område ifht såvel medicinsk behandling samt testning heraf. Også grundet videnskabsetiske forhold. Men som nævnt har melatonin været brugt til børn i udlandet i nu rigtig mange år. Det skal også ses i forhold til, at så bruger forældre andet – og langt mere giftigt ´sovemedicin´. Brug af paracetamol – som fx Panodil og Pinex – er meget brugt blandt ikke mindst småbørnsforældre. Og det er giftig medicin med potentiel organskadelig dosis og i værste fald dødelig dosis. Det forbrug kører bare ´under radaren´ og er langt mere bekymrende.

Jeg er ikke varm fortaler for fx melatonin til børn – men jeg er endnu mere bekymret for de meget alvorlige konsekvenser af at børn generelt idag sover alt, alt for lidt. Det går udover deres indlæring, deres vækst, der intellektuelle formåen og ikke mindst deres helbred og humør. En væsentlig forklaring til søvnproblemerne er, at de kommer for sent i seng og bruger for meget skærmtid – i meget bred forstand. Selv om natten. Altsammen stiller krav til forældrene. Og ikke mindst at forældre bliver mindet om HVOR vigtig søvnen er.

Er du interesseret i børns søvn – har du et barn eller teenager som sover for lidt – så læs min bog “Børns søvn – din lille sovetryne”. Den handler ikke kun om småbørn men kan også med fordel læses af forældre til teenagere. Ja, faktisk er jeg sikker på, at du også selv kan få glæde af den – hvis du slås med nogle søvnproblemer. Jeg vil også anbefale min lille børnebog “Anna drømmer” – som får børn (og voksne) til at falde i søvn. Jeg har også indtalt den som lydbog – og den er så ufattelig trættende, så jeg selv var ved at falde i søvn da jeg læste bogen op. Hvilket faktisk kan høres på min stemme :-).

Personligt er jeg stor fan af at sove – og kan fortælle at mine tricks virker. Jeg sover selv som en sten. Elsker at sove – og er pinligt bevidst om, at skal jeg have en travl og krævende dag, forudsætter det, at jeg har fået en god nats søvn. Det samme råd har jeg brugt til vores børn (nu 32 og 30 år) – og bruger det fortsat.

Søvn er barndommens livskilde.

Ps. Har du gode søvnråd – som du gerne vil dele med os andre – er du meget velkommen til at skrive her.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede posts

26/07/2020

God søvn kan være værn mod Covid19

Aktuelt står vi med Covid19 uden at have en helt effektiv anti-viral behandling. Det betyder, at man er endnu mere afhængig af på en eller anden måde at styrke patientens immunforsvar og egen bekæmpelse af infektionen. Senest har flere forskere peget på betydningen af god søvn som godt værn mod Covid19 og helbredelse herfor. Rationalet…

Læs mere
21/07/2020

Lydbøger og søvn

Så er det tid til dagens søvn-råd. Som jeg har skrevet før er jeg ved at færdiggøre min bog “Sov godt – din vej til bedre søvn” – og i den forbindelse har jeg lovet at skrive lidt om søvn hver dag. Til et af mine foredrag kom en kvinde glædesstrålende hen til mig i…

Læs mere
18/07/2020

Holiday heart syndrom – alkohol, rytmeforstyrrelser og søvn

Som lovet får du dagligt nogle gode råd om søvn – her mens jeg skriver min nye bog “Sov godt – din vej til bedre søvn”. Inspireret af RIGTIG mange billeder fra især Skagen med tonsvis af flasker, fyldte glas og fulde mennesker tænker jeg, at det vil være passende at skrive om alkohols betydning…

Læs mere