Nej – nu må det vanvid stoppe!

Hold nu godt fast – antal positive testede med COVID19 har IKKE været over 1% siden 2.maj – og er fortsat meget lav – nemlig 0,7%. Når man tester OVER 50.000 på en dag og finder 453 smittede, så er der INTET mærkeligt eller foruroligende i det.

Til gengæld er måden opgørelserne lavet MEGET foruroligende og reelt føres vi bag lyset af regeringen.

Jo – der testes over 50.000 (!!!!) om dagen – men INGEN ulejliger sig med at spørge selvsamme hvilke symptomer de har. Eller om de overhovedet HAR symptomer. Hvorfor ikke? Fordi regeringen vel ikke ønsker vi kender svaret. Nemlig at størsteparten af dem der testes INGEN symptomer har. Nok cirka 80%. Eller meget sparsomme symptomer. Måske er det flere – måske lidt færre. Dog ved vi at størsteparten har meget få symptomer eller INGEN symptomer.

Kan nogen forklare mig, hvorfor man ikke har gjort sig bare den anelse umage at spørge de 50.000 hvilke symptomer de har. Det er jo trods alt ikke tilstrækkeligt at vide OM de har virus. Har de ingen symptomer er det jo reelt fuldstændig ligegyldigt.

Det næste er antal indlæggelser. Øhhhh – hvordan gøres det op. Jo, hvis jeg fx brækker underbenet og indlægges – og indenfor den sidste uge er testet positiv – så opgøres det som en indlæggelse. Også selvom jeg INGEN symptomer har og reelt kan være 100% rask igen og det intet har med COVID19 at gøre, at jeg indlægges. Kan du se logikken? Nej, vel?

Kort sagt – vi føres bag lyset. Og nu må det COVID19-helvede og hysteri stoppe. Og det kan DU være med til. Nemlig ved at stille krav til pressen, politikerne og os allesammen.

Selvfølgelig skal vi vide hvilke symptomer de 453 smittede har – eller INGEN symptomer har. Det er jo en fantastisk og nødvendig mulighed, som man helt har forpasset. Så skal vi selvfølgelig også holde et rent spor – hvis det IKKE er COVID19 som er årsagen, skal det selvfølgelig ikke fremgå af statistikken.

Og jo – du kan nå at bestille et signeret eksemplar af “CoROpå – en samtalebog om COVID19”. De signerede eksemplarer sendes afsted imorgen fredag.