Ophæv den midlertidige epidemilov omgående – COVID-19 legitimerer det IKKE!

Langt færre på intensiv og endnu færre i respirator! Fantastiske nyheder INGEN har bragt!

En yderligere skærpelse af Epidemiloven er fremlagt af regeringen – så regeringen kan foretage endnu flere restriktioner ifht befolkningen. Tvinge os til endnu flere grufuldheder og indskrænke vores Grundlovsbestemte rettigheder endnu mere. Under dække af en mere og mere fredsommelig COVID-19.

Man taler nu om noget så uldent som “samfundskritisk sygdom”…som regeringen kan definere. Ikke engang Sundhedsstyrelsen eller et fagråd. Nej regeringen. Så det betyder du vel – at du og jeg kan blive den “samfundskritiske sygdom”. De kunne ligeså godt skrive samfundskritiske borgere. I mine over 30 år som læge har jeg ALDRIG stødt på “samfundskritisk sygdom” – ordet i sig selv giver ingen mening. Og som du ved – kender jeg både til almindelige og uhyre sjældne sygdomme.

Lad os lige slå fast ifht COVID-19

1) COVID-19 er at sammenligne med influenza

2) Dødeligheden MED COVID-19 er meget lav og alene AF COVID-19 mikroskopisk

3) COVID-19 er blevet mere fredelig. Virus har muteret i fredelig retning.

4) I foråret kom 22% af alle indlagte på intensiv – og ud af disse landede 79% i respirator. Som udtryk for, hvor syge de var.

Nu kommer 16% af de indlagte på intensiv og ud af disse blot cirka 60% i respirator. Kort sagt – færre har brug for at komme på intensiv og endnu færre i respirator. Jamen, det er jo fantastiske nyheder!

5) INTET tegn på epidemi under opsejling – positivprocenten er faldende!

6) Mere end halvdelen af de positivt testede har end ikke symptomer (og er reelt ikke syge og smitter ikke)

7) MFR-vaccinerede ser ud til at være godt beskyttet mod COVID-19 (højst sandsynligt en god forklaring til hvorfor børn og unge stort set ikke får symptomer)

Bum – og alle restriktioner, minkdrab, indskrænkelser af befolkningens frihedsrettigheder, restriktioner osv falder helt til jorden!

Den midlertidige Epidemilov skal ophæves omgående og yderligere forslag frafaldes. Væk med “sundhedskritiske sygdomme” og tilbage til at det er Sundhedsstyrelsen og en sundhedsfaglig vurdering, som baner vejen for regeringen og Folketinget. Nuværende rådgivning skal tilbage til indstilling fra Sundhedsstyrelsen. En væsentlig forskel og en ændring, som regeringen foretog netop lige før nedlukningen, for derved at fjerne magten fra fagkundskaben og tage den selv!

Vi skal tilbage til normale omstændigheder – og det kan ikke gå hurtigt nok. Vi skal tilbage til demokratiet og hvor demokratiske processer går forud for hvad må betragtes som det nuværende diktaturs alt for udbredte beføjelser. Skræmmende mange. Minkmassakren er blot et af mange uhyggelige eksempler.

Plus jeg giver Lars Løkke Rasmussen meget ret i – at vi i hele forløbet har savnet en uvildig faglig taskforce og gør det fortsat!

Det må være en væsentlig læring i de sidste 9 måneders coronamassakre på landet – at ingen regeringer fremover vil kunne udøve så megen magt og indgreb overfor en befolkning på så spinkelt grundlag og uden reel og grundig faglig viden, indsigt og indstilling fra netop uvildig og uafhængig taskforce.

3 kommentarer

  • Hej Vibeke

    Tak for indsparket som naturligvis kunne fylde mere.

    Hvordan ved du at virus er muteret til at blive mere fredelig?

    Mange hilsener
    Frederik

  • Kunne ikke være mere enig med dig!

    Håber virkelig folk kan se hvor galt det er som foregår.

Skriv en kommentar

3 kommentarer

  • Hej Vibeke

    Tak for indsparket som naturligvis kunne fylde mere.

    Hvordan ved du at virus er muteret til at blive mere fredelig?

    Mange hilsener
    Frederik

  • Kunne ikke være mere enig med dig!

    Håber virkelig folk kan se hvor galt det er som foregår.

Skriv en kommentar

Relaterede posts

26/08/2022

Ekstrem censur – også i medicinske tidsskrifter

Vi har forsøgt at få publiceret et såkaldt letter til såvel New England Journal of Medicine og til JAMA. NEJM afslog uden videre efter få timer -og JAMA har sendt os dette interessante svar. LÆS: Vi vil ikke have narrativet udfordret. De tør ikke engang sende det til vurdering hos andre eksperter, som normalt er…

Læs mere
20/07/2021

Senfølger hos børn og Berlingskes misinformation

Jeg har ikke tal på de ufattelig mange vildledende artikler, som bl.a. Berlingske gennem coronakrisen har bragt. Berlingske er langt fra alene – det har været og er pressens historik gennem coronakrisen – at fakta igen og igen er udeladt, skævreddet, fordrejet osv – altsammen i jagten på frygt og for at understøtte regeringens narrativ.…

Læs mere
14/06/2021

Hvorfor det er vigtigt at vide om Christian Eriksen er vaccineret

Hvorfor er det vigtigt, om Christian Eriksen er vaccineret mod COVID-1)? Christian Eriksen fik hjertestop på banen i lørdags. Alle prøver og tests viser angiveligt, at der IKKE forud herfor var noget at udsætte generelt på netop hans hjerte. Professionelle fodboldspilleres hjerter bliver nøje overvåget, fordi vi netop ved, at deres sportshjerter kan medføre pludselig…

Læs mere