COVID-kit i Indien – ret eller vrang?

Jeg kender en del til Indien fra vores mange rejser dertil grundet en del af vores smykke-produktion ligger i Indien. Jeg har da også skrevet herom i bl.a. min krimi Hjerteløs – og interesseret mig meget for ikke mindst sygelighed, dødelighed, femicide, kvinders vilkår osv.  Kort sagt – Indien ligger mit hjerte nær.

Derfor har jeg også fulgt udviklingen af corona i Indien fra sidelinien – og ikke mindst funderet over årsagen til deres rapide fald af corona-tilfælde og relateret dødelighed. Og det endda på et tidspunkt, hvor de også har “vinter” – og dermed altså køligere, hvor de rykker indenfor, er tæt sammen osv. Flokimmunitet er meget vel en del af årsagen og giver umiddelbart god mening i et land, hvor man generelt lever meget tæt på hinanden og med tradition for mange smitsomme sygdomme. Af så mange grunde.

COVID-kit er en pakning bestående af paracitmidlet Ivermectin, antibiotika doxycyclin (som typisk bruges til malaria) og zink. De første to er lægemidler, som ikke mindst er velkendte i lande som netop Indien og zink som har en virushæmmende virkning. Så egentlig er det rigtigt set i Indien. Ikke mindst fordi man har haft fokus på den forebyggende indsats og dermed ikke alene brug af fx Ivermectin sent i i et COVID-19 forløb. Men igen der foreligger ikke nogen videnskabelig dokumentation for denne kombinationsbehandling – men jeg tror dem gerne, når de selv vurderer, at det har været en del af forklaringen til deres store fald i corona-forekomsten.

I Indien køber man selv skrappe lægemidler i håndkøb – og jeg har da selv oplevet at købe skrappe sager mod skrappe maveinfektioner i håndkøb hos en lille apoteker på gaden. Så det skal man tænke ind i det regnestykke – nemlig at Indien er et land, som er vant til meget alvorlige smitsomme sygdomme – og dermed i et eller andet omfang nok også mere gearet til håndteringen af fx corona.

Jeg har søgt på litteraturen omkring dette COVID-kit – og kan ikke se, at der er publiceret data endnu.

Men denne artikel fra Indian Express er interessant og giver et godt indblik i, hvordan det har været og er anvendt i den store region Uttar Pradesh med knap 238 millioner indbyggere.

Hvor stort forbruget af COVID-kit reelt er i Indien ved vi ikke – da jeg formoder, at man har købt det i alle regionerne fra netop de lokale apoteker. Så jeg tvivler på, at man har det helt store overblik. Samlet set må de glæde sig i Indien – og det ved jeg de gør – for på mange måder begynder landet at ligne sig selv igen. Der er fortsat visse restriktioner, men butikker er åbnet op, restauranter osv – men med visse restriktioner fortsat.

Kan vi lære af Indien – hmm – vi er jo IKKE Indien. Trods alt. Men jeg er spændt på at se videnskabelige artikler – og tror dem gerne, når de siger og mener, at det har hjulpet dem i Indien.

https://indianexpress.com/article/opinion/columns/coronavirus-pandemic-covid-vaccine-tracker-uttar-pradesh-7107756/

2 kommentarer

Skriv en kommentar

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Relaterede posts

25/04/2021

Tuberkulose, mæslinger og polio i stigning grundet COVID-19 – ikke mindst i Indien!

Lige nu er der fokus på at COVID-19 er i stigning i Indien. Særligt i visse stater. Det ændrer dog ikke ved, at dødeligheden som følge af COVID-19 generelt har været langt lavere end i fx Danmark. Indien er et helt særligt – og enormt stort – land, som vi på ingen måde kan sammenligne…

Læs mere
09/03/2021

Henrik Ullum indrømmer at SSI tog fejl i deres forudsigelser om indlagte – efter 14 dage

Nu er der enighed om, at jeg har og havde ret! Det tog SSI´s Henrik Ullum 14 dage (!!) at indse det samme, som jeg har sagt i nu flere måneder – og ikke mindst sagde d. 24.2.2021, hvor Magnus Heunicke (bistået af Henrik Ullum) påstod vi ville have 870 coronaindlagte medio april! Jeg sagde…

Læs mere
27/02/2021

INGEN 3. bølge – regeringen fører befolkningen bag lyset

24.2.2021 går over i historien som endnu en dag med ekstrem manipulation  af befolkningen fra regeringens side – med Magnus Heunicke og Mette Frederiksen i front. Sæt kryds ved datoen – og så vend tilbage hertil om en måned. Du vil se, at det jeg siger og har sagt hele tiden er KORREKT! Om du…

Læs mere