Dansk Selskab for Patientsikkerhed har såkaldte “ambassadører”. Lidt ambassadør er man vel altid – idet vi jo alle i en eller anden grad har været eller bliver patienter. Men nogle er så mere rigtige patienter end andre.
Ivar Petersen – som jeg hverken kender eller ønsker at kende er en af dem. Men jeg er alligevel nødt til at forholde mig til ham – for manden udbreder løgne om mig. Ækel som han er.
Ovenstående tweet har han udsendt. Det er selvfølgelige stærkt injurierende og løgn. At kalde mig kriminel er ligeså stærkt injurierende, som hvis jeg kaldte Ivar Petersen pædofil. Det aner jeg ikke om han er – så det gør jeg ikke. Men til gengæld kan jeg slå fast, at jeg IKKE er kriminel.
Det er blevet alt for let på de sociale medier – herunder twitter – at slynge om sig med meget grove anklager. Det siger selvfølgelig mest om Ivar Petersen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Jeg kontaktede direktøren, da jeg mener, at de grove injurier også involverer dem al den stund, at han påberåber sig at være “ambassadør”.
For Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed modtog jeg ikke en beklagelse eller undskyldning – men alene konstatering af, at Ivar Petersen ikke er ansat og dermed har de ikke noget ansvar. Det kalder jeg ansvarsforflygtigelse big time. For jo – selvfølgelig har Dansk Selskab for Patientsikkerhed et medansvar, når de har en ambassadør som Ivar Petersen – som på den måde udbreder løgne om landets læger.
Nu er det ikke første gang, at jeg møder løgne – og at dømme fra Ivar Petersens had har han sikkert udbredt løgne om mig tidligere også. Og vil gøre det igen.
Til dig – som er et ordentligt menneske – håber jeg, at du vil undgå mennesker som Ivar Petersen og selskaber med så dårligt moralsk kompas som Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Enhver ordentlig direktør for et sådan foretagende, havde selvfølgelig straks beklaget og lagt afstand til sådanne stærkt injurierende udtalelser.
Lad os glæde os over, at langt de fleste mennesker opfører sig ordentligt – også på de sociale medier. Men mænd som Ivar Petersen ødelægger desværre den demokratiske debat ved at udbrede så grove løgne om andre. Uagtet hvor sølle Ivar Petersen forekommer og synes at være, er det IKKE i orden. Og det er heller ikke i orden, at Inge Kristensen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed ikke straks både undskylder og lægger afstand til en sådan vildfaren “ambassadør”.