En herlig fredag i demokratiets hæse tegn

Nøj hvor jeg nød igår! Selv om jeg var lidt hæs – hvilket du nok hører om nogle uger..Og nej nej INGEN corona.

Jeg startede dagen med at undervise en kommunal tandpleje i angst hos børn og unge. Undervisningen var sat i stand, da tandplejen gennem de sidste år har oplevet et markant øget antal børn være bange. Ikke kun for tandlægen. De ville gerne have nogle redskaber til at håndtere det endnu bedre. Og netop angst og psykisk mistrivsel har jo været i stigning – ikke mindst under coronakrisen. Et fænomen vi har set over hele landet.

I mine øjne varetager den kommunale tandpleje en vanvittig vigtig og ikke mindst forebyggende opgave. Som kun gennem de sidste år er blevet endnu vigtigere. Ikke mindst fordi de også foretager kliniske undersøgelser af børnene. Plus tænderne er sundhedens spejl. Den tager vi på et andet tidspunkt 🙂

Efter min undervisning gik turen ind forbi “Den uafhængige” radiostation. Allerede i døren mødte jeg Asger Juhl, som jo var dirigent på Nationalmuseets debatmøde foråret 2021. Det blev til et godt håndtryk. Derefter bød jeg min spinkle men faste næve til alle jeg mødte på min vej. For sådan møder vi mennesker nemlig hinanden. OGSÅ gennem berøring. Så hilser vi, trøster vi, glædes vi, holder vi af og om.

Jeg var blevet indbudt til at tale en halv time med Rasmus Jarlov fra de Konservative om corona-håndteringen. Det blev til en utrolig god og givtig samtale med Rasmus Jarlov, som jeg aldrig har mødt før. Vi fik i mine øjne for første gang under coronakrisen genetableret den demokratiske samtale. Hvor uenighed er en dyd ja faktisk en grundlæggende præmis for et demokrati. Den præmis har været frarøvet os og mig de sidste to år og afslører meget voldsom udfordring af netop demokratiet.

Som du ved har jeg været helt ekstremt censureret under coronakrisen – på alle platforme. Ganske enkelt. Ikke fordi jeg har sendt nøgenbilleder, opført mig anstødeligt eller andet – nej mit problem er, at jeg har forholdt mig til fakta. ALENE fakta. Og qua mine lægefaglige kvalifikationer været og er i stand til at både forstå, analysere og konkludere på tal, fakta og evidens. Det har åbenlyst gjort mig farlig.

Men for første gang de sidste to år blev jeg mødt med en naturlig og sund nysgerrighed – nemlig hvad mener du vi gjorde forkert og hvad skulle vi have gjort. Har du fulgt mig – kender du svaret. Har du ikke skal du glæde dig til at høre interviewet, når det udkommer om vist nok nogle uger…Jeg lægger da link op.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede posts

12/02/2022

Overdødelighed i størstedelen af 2021 – fortsætter

I ny og næ kan jeg ikke undgå at falde over SSI´s mange forkerte rapporter. Også selv om jeg aldrig rigtigt læser dem, da jeg synes deres analyser er utroværdige. Giv os tallene- og vi kigger på dem selv…Hvis vi iøvrigt får de rigtige tal. Altså hvem der reelt er døde AF corona. Indlagte AF…

Læs mere
11/01/2021

Vendte døende sig ind mod væggen, da Mette Frederiksen aflyste julen?

4.12.2020 aflyste landets enerådige statsminister Mette Frederiksen vores jul. Hun belærte danskerne om, at vi måtte være færre om juletræet, færre der sås – kort sagt reelt aflyste hun julen for mange. I hvertfald hos den corona-angste og hjernevaskede del af befolkningen. Hvilket så er en ganske stor andel! Det betød så også, at rigtig…

Læs mere
29/11/2020

Update på maskestudiet og masker/mundbind -jeg går fb-live kl. 15

Jeg får FB-live kl. 15! TV2 har lavet en megafonundersøgelse – hvor de har spurgt lidt over 1000 danskere om deres brug af mundbind. Omend det IKKE er videnskabelig forskning, giver det os dog et fingerpeg. Nemlig at 6 ud af 10 bruger mundbindet forkert – og genbruger engangs-mundbindet mange gange, flere dage og måske…

Læs mere