Jeg er ekstremt chokeret over afgørelsen fra byretten (Retten i Lyngby) ved dommer Lone Molsted. Dommen har jeg selvfølgelig anket med påstand om frifindelse.
Jeg er uskyldig. Jeg underskrev nogle tro- og loveerklæringer, som en sekretær på Borgerservice kunne underskrive kort efter. Jeg har ikke lavet lægeundersøgelser på de pågældende og derfor er det på ingen måde en lægeerklæring.
Ingen mennesker er kommet til skade og dommen er helt ude af proportioner. Jeg forsøgte at hjælpe en mindre gruppe mennesker i en meget kaotisk tid.
Det er udtryk for en heksejagt og skueproces, som nu har stået på i snart 5 år – og sagen vedrører nogle enkelte tro- og loveerklæringer, som jeg attesterede over en meget kortvarig periode omkring påsken 2021!
Nedenfor kan du læse den bekendtgørelse, som er omdrejningspunktet for dommerens helt ekstremt hårde straf.
For det første:
§1 – stk 2
Bekendtgørelsen gælder IKKE for epikriser og lignende – ligesom udtalelser der IKKE er baseret på sundhedspersonens egen patientundersøgelse- behandling mv…
Det var IKKE en lægeattest – det var tro- og love-erklæringer, som foregik via telefonen. Jeg undersøgte IKKE borgerne, varetog IKKE behandling mv. Jeg attesterede alene som en sekretær senere kunne gøre på Borgerservice (og nej man ville ALDRIG lade en ikke-læge attester en lægeattest)
Skulle vi så tage præmissen, at det var en lægeattest (hvad det IKKE var). Så fremgår det af bekendtgørelsen således
…erklæringer om patienters helbredsforhold udstedt af autoriserede sundhedspersoner.
Jeg har og havde en autorisation. Der står intet sted, at man skal have ret til selvstændigt virke! Det er alene en tolkning nogle medarbejdere ved Styrelse for Patientsikkerhed (STPS) har lavet. Åbenlyst med det ene formål at ramme mig. Og tilsyneladende KUN mig!
Det med selvstændigt virke står INTET sted. Det har aldrig tidligere været i spil og det forbliver STPS egen tolkning.
Jeg har undervist i lægeattester i 25 år – og jeg kender nøje lægeattester udformning, indhold, krav osv.
Dette var IKKE en lægeattest.
Tro- og loveerklæringen havde i modsætning til lægeattest ingen lovformelig valør. Den enkelte borger kunne helt uden tro- og loveerklæringen sige at han/hun var fritaget. Det havde samme (eller ingen) virkning.
Der var ingen vejledning til tro- og loveerklæringen, det var alene en skabelon som Børn- og Ungeministeriet havde lagt ud på deres hjemmeside i en kaotisk tid. De har aldrig nogensinde lavet en lægeattest – og lægeattester hører selvfølgelig ikke til under det ministerium! Men det var så heller ikke en lægeattest!
Sagen er anket til Landsretten og jeg håber, at de forstår sagens omdrejningspunkt og at retfærdighed vil sejre. Jeg skal behandles som alle andre mennesker. Der er ikke en lov, som gælder for mig, og så anderledes for alle andre.
Tak for alle jeres venlige mails, telefonopkald osv.
Ja, jeg er vred. Jeg er meget vred. Men jeg er samtidig stolt af den forskning ifht corona-vaccinebivirkninger som vores uafhængige, forskerteam er igang med og har været i gang med nu i flere år. Vi har påvist meget bekymrende sikkerhedsproblemer ved såvel corona-vaccinerne som myndighedernes håndtering heraf.
Netop nu er vi ved at indlevere to artikler til peer-review – den ene omhandler koblingen af ufrugtbarhed hos kvinder (og færre fødsler) blandt corona-vaccinerede end uvaccinerede. Den anden omhandler myndighedernes grove tilsidesættelse af reglerne for vidererapportering til EMA af alvorlige bivirkninger ved coronavaccinerne herunder død. Det har man i såvel Danmark som Sverige (og andre europæiske lande) forhalet og i stor grad overskredet de lovmæssige 15 dage. Det betyder, at EMA de facto IKKE havde tilstrækkelige data til på sikker vis at kunne overvåge sikkerheden – herunder batch-afhængigheden (som vores forskning har påvist – se links nederst)
Bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer m.v.
I medfør af § 20, stk. 3, § 82 og § 91 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011, fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for erklæringer om patienters helbredsforhold udstedt af autoriserede sundhedspersoner.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for epikriser (udskrivningsbreve) og lignende, ligesom udtalelser, der ikke er baseret på sundhedspersonens egen patientundersøgelse, -behandling m.v. (administrative udtalelser), ikke er omfattet.
Links til vores peer-reviewet studier:
