Der var demonstration igår på Rådhuspladsen. Den var lovligt anmeldt (dog usikkerhed om ruten var anmeldt).

Jeg har hele dagen forsøgt at samle trådene. Det billede som pressen beskriver af uromagere afspejler IKKE det jeg selv så og. har set på både livevideoer og videoer efterfølgende.

Rigtig mange har sendt mig deres egne beskrivelser af forløbet og jeg har valgt to af dem, som ligger i tråd med indtil videre 30 andre lignende beskrivelser (og videooptagelser). Jeg har fået lov til at viderebringe beskrivelserne, som jeg synes rammer godt plet i det samlede indtryk af demonstrationen.

“Stemningen på Rådhuspladsen var intens, men god. Ja, der var fyrværkeri og krudt, men vi følte os på intet tidspunkt utrygge og gik derfor med, da demonstrationen gik op ad Strøget. Pludselig standser folkemængden og efter et kort ophold, begynder fronten at løbe tilbage, i samme retning vi kom fra. Min mand trækker mig ud til siden, og vi står ude ved en husfacade, da mængden løber forbi os. Til slut kommer kæden af politi med trukne stave op til os og gjorde os klart at vi skulle gå. Jeg har sjældent mødt mage til aggression. Vi gjorde naturligvis som de bad om og på vej ud fra Strøget kommer, hvad jeg tror var, en civil betjent hen og anbefaler os at tage hjem, da han tror der kommer mere ballade oppe på Rådhuspladsen. Utrolig ubehagelig oplevelse og ja, demonstranterne var “tændte” men jeg så ingen aggression fra dem mod politiet.”

Kort sagt – langt størsteparten af demonstranterne var kommet for at sende et klart signal til politikerne og ikke mindst Mette Frederiksen (som snart er den eneste tilbage på arbejde i regeringen) om, at vi har fået nok. Vi vil have vores frihed tilbage. Det var da også, hvad demonstranterne råbte igen og igen.

Der florerer en video på FB – som EB også netop har lagt op – hvor politifolk i Nordjylland gennembanker en stakkels mand. Man får indtryk af, at han får hjertestop og bliver genoplivet. Betjenten tæver løs på den stakkels mand, som om betjenten befinder sig i en blodrus. Samme blodrus hos politiet fornemmede man igår blandt demonstranterne i København. Jeg ved ikke hvad de tænker og om de har en mikrofon i øret der opildner dem, men jeg må indrømme, at jeg er mest chokeret over videoerne, når jeg ser politiet slå med knipler på de stakkels demonstranter. Ikke engang til fodboldsammenstød mellem Brøndby og FCK har jeg set politiet trække kniplerne – og da slet ikke så voldsomt som igår.

Hvem sendte politiet afsted i en blodrus? Hvad stod der på deres actioncard? Gå ud og tæv demonstranterne? Gå ud og provokér demonstranterne?

Jeg har en stor del af mit liv været tilknyttet og medlem af Amnesty International – og nogle af de billeder vi ser fra igår og politiets voldsomme opførsel, har jeg tidligere kun set i netop politistater og diktaturer som vi husker fx fra Argentina.

Jeg sporer en MEGET stor vrede og frustration i befolkningen. Ja også hos politifolk, hvor jeg personligt har mødt flere, som selv er frustrerede over nedlukningen.

Så sent som idag oplevede jeg selv den stigende splittelse i samfundet. Et ældre (end mig) ægtepar var fuldstændig corona-skeløjet og mente de skulle belære os andre om brugen af mundbind. Det skulle de IKKE – og jeg satte dem så meget tilpas på plads, at de helt sikkert holder sig indendørs den næste uge. Men indrømmet jeg er OGSÅ vred og træt af en enfoldig regering – enfoldig presse – og den enfoldige del af befolkningen. Coronapolitiet hænger mig ud af halsen og skal IKKE komme i nærheden af mig.

Splittelsen er ikke alene udtryk for at befolkningen er delt op i kloge (os) og dumme (coronapolitiet). Undskyld – men jeg mener det desværre.

Konflikten afslører og blotlægger ganske godt den enkeltes kompas. De narcissistiske og egoistiske, som alene tænker på sig selv og så os andre der tænker på samfundet, befolkningen og fællesskabet. Hvad restriktionerne påfører befolkningen, børnene osv af smerte, sygdom, tristhed og dødelighed. Den polarisering er også stigende og tydeligere og tydeligere.

Jeg håber, at flere og flere danskere vågner op – og at flere og flere kræver demokratiet tilbage. Kræver vores frihed tilbage.

Som jeg har sagt og skrevet før – det er IKKE corona der er fjenden – det er de voldsomme og udokumenterede restriktioner, som regeringen har påført os, som er fjenden! Mette Frederiksen er fjenden. Regeringen er fjenden. De forsynder sig mod ikke alene videnskaben og faktuelle forhold – men de forsynder sig også mod vores grundlovsbestemte rettigheder.

Sig STOP!

Pressen skal jeg atter bede om at sætte sig bedre ind i fakta – og minde sig selv om rollen som den 4. statsmagt og magthavernes vagthund. I coronakrisen har pressen ageret som en fed og doven skødehund.

Hey, min ven – de kan IKKE slå os ihjel…plus politiet er en del af os selv.

Dette er en 100% uafhængig blog og der indgår ingen reklameindtægter. Uafhængighed er afgørende nu og for vores demokrati. Vil du støtte mit fortsatte uafhængige arbejde, som tager udgangspunkt i dokumentation og fakta, er du meget velkommen til at støtte bloggen. Ethvert beløb, stort som småt, er værdifuldt for det videre arbejde. I gennemsnit overfører læsere 20 kr. Betal med mobilepay på 30934 (LIVA Group). Tak for din støtte.