Vi så det i Aarhus, da man tvang passagerer i busserne til at bruge masker – nemlig at antallet som brugte busserne faldt markant. Jeg har ikke fundet de officielle tal (som nok ikke findes) men busselskabet glædede sig selv herover. En passagertælling før og efter ville være på sin plads.

På samme måder bør vi få oplyst fra DSB og hele den offentlige trafiksektor i hvilken grad, at maskekravet har medført faldende passagerantal og dermed en ganske væsentlig belastning af miljøet. Fordi folk jo trods alt så finder andre transportformer – typisk bil. De tal glæder jeg mig til at se. Så i stedet for at pressen blindt glæder sig over, at de fleste tilsyneladende (endnu) tager masker på, så bør man forholde sig langt mere kritisk ifht alle dem, som IKKE tager offentlig transport. Vi bør have tallene på passagertællinger hos DSB før og efter maskepåbuddet og selvfølgelig på sammenlignelige dage. Det vil være meget væsentlige oplysninger.

Maskekravet er endnu et af regeringens tiltag, som er helt ude af proportioner. På ingen måde gennemtænkt og uden stillingtagen til de affødte konsekvenser. For den enkelte og for fællesskabet.

Og hvor længe skal det gælde? Forestil dig lige udviklingen? Færre og færre tager offentlig transport for jeg kan love dig for, at folk ender med at blive rigtig masketrætte. Og vi kan jo ikke bygge et samfund op, hvor vi skal have masker på i al evighed.

Det er helt, helt, helt ude af proportioner!

Glæd dig over, at COVID-19 tallene er FLOTTE! Der er stort set ingen indlagte, ikke flere døde, ingen i respirator og den procentuelle fordeling snorlige. Man tester vanvittig mange i døgnet og derved finder man også (enkelte) flere. Men reelt er der tale om. helt stabile forhold. Det er det vigtigste du skal huske i den forbindelse.