Jeg er lige kommet hjem fra dagens løbetur AKA tøffetur. Gader og stræde stort set støvsuget for mennesker. Det betyder, at mange holder ´corona-fest´ indendørs.
Der er en meget vigtig pointe, som regeringen og Sundhedsstyrelsen har undladt at fokusere på. Nemlig vigtigheden af at vi kommer udenfor. Samt det faktum, at en stor del af spredningen sker via netop nære relationer. Herudover har regeringen og SST alene skabt coronafrygt og lammet hele befolkningen.
Anledningen burde – og SKAL – bruges til at fortælle, hvordan vi hver især kan passe bedre på os selv (og selvfølgelig også hinanden). Det gøres ikke alene ved håndsprit og toiletpapir.
Derfor er der flere vigtige budskaber, som fuldstændig er glemt, nemlig:
1) Gå udenfor – så nedsættes smitterisikoen markant. Gå med dine nære, dem du mødes med, dine kollegaer osv. Ud – ud og atter ud. Gå, cykel, løb. Vær udenfor! (og nej I sidder indenfor alle sammen i jeres store corona-angstanfald)
2) Stop med at ryge. Brug de næste 14 dage på rygestop. DET giver dig om noget længere liv og længere liv med høj livskvalitet og ikke sidste mange år med rygerlunger osv.
3) Skru ned for dit alkoholforbrug (eller stop helt)
4) Sov godt – øv dig i at sove godt. RIGTIG rigtig mange sover elendigt for tiden, fordi de er hundeangst. Bange for corona – men helt sikkert også hunderæd for deres økonomi, arbejde, forretning osv. DET giver søvnproblemer. Jeg lægger senere i dag op omkring gode søvnråd.
Så hey – lev nu livet – gå udenfor og husk at tage hånd om de udsatte, svage, ældre osv.
Vibeke Manniche
Det med sundhed og luft, det må jeg give dig ret. Forbyg, forbyg…
Jeg er heldig, jeg lever rimelig sund og tallene viste heldigvis, at mit immunforsvar er godt.
Alligevel blev jeg smittet igennem et host og er endt på 8 dag meget modbydeligt syg og må kæmpe igennem det til jeg bliver rask(Coronavirus er ikke Ligsom, den gode gamle influenza som varer 2-5 dage).
Men godt du anbefaler, at forbygge og vigtig med at leve sund. Tak for det.