God søvn – gode vaner

Det er meget simpelt – skal børn (og voksne) sove godt – kræver det gode vaner. Hver eneste dag. No shortcuts.

Lige nu er der fokus (igen) på at antallet af børn som får melatonin er steget. Det dækker selvfølgelig over, at rigtig, rigtig, RIGTIG mange børn sover for lidt.

Jeg kunne være lige så lakonisk som når forældre spørger hvordan de får børnene til at spise grønt og jeg svarer – “start med at servere det”. Og ved dårlig søvn svare – ´læg børnene tids nok i seng´. Det er ikke for at være flabet – for reelt er det en meget væsentlig del af problemet – nemlig at børn kom ALT for sent i seng. Ganske enkelt. Og så findes der altså ikke nogen let ´sovepille´ når barnet er blevet overtræt.

Desværre har vi professionelle – læger og sundhedsplejersker ikke mindst – været alt for dårlige til at vægte søvnen nok. Herunder den massive betydning af god søvn for et godt helbred og barnets vækst, udvikling, indlæring osv. Der har vi desværre været for dårlige og er det fortsat.

Men lad mig give dig de allervigtigste råd – som virker:
1) Sørg for at barnet kommer tids nok i seng (det er langt, langt tidligere end du tror (læs min bog, pjece eller plakat). Barnet skal ramme sit ´søvnvindue´- kommer det for sent i seng bliver det overtræt og kan netop IKKE sove.
2) Dæmp belysningen 0,5 time før barnet skal sove (også på badeværelset).
3) Læs for barnet mens det ligger i sengen i et mørkt rum og brug en lommelygte
4) Husk at mørke er søvnens ven (og lys vågenhedens ven). Så lys vækker barnet og mørke får det til at sove
5) Brug ALDRIG sengen eller værelset som straf – og sørg for god stemning når barnet skal sove. Lad aldrig solen gå ned over din vrede er et godt bonmot – som mange forældre kunne efterleve med fordel.

Jeg er – som du måske ved – elitesover. Hvad er det? spurgte en af mine kursister til et af mine søvncoach-kurser for nylig. Som elitesover sover jeg som en sten. Hver nat. Jeg tager min egen ´sovemedicin´ – og det er ovenstående råd. Selv når jeg er ked af det, har travlt, frustreret, urolig osv – ja, så kan jeg sove. Fordi jeg er ekstremt fokuseret på netop ovenstående råd (mørke, søvnvindue og tanketomhed). Men de råd tager vi en anden dag.

Læs gerne min bog “Børns søvn – din lille sovetryne” – eller en af mine pjecer og plakater. Du kan finde det altsammen på www.forlagetliva.dk – og meget af materialet kan også lånes på biblioteket (bogen findes som både ebog og almindelig bog).

Ps – kugledynen er der INGEN videnskabelig dokumentation for virker. Så når man fra Enhedslisten går ud og plæderer for, at den skal bruges mere, handler det om tro og ikke viden.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede posts

10/11/2020

Giv dem du holder af god søvn i julegave

Glæd dem du har kær med god søvn – kom min letlæste nye søvnbog “Sov godt – din vej til bedre søvn” under juletræet. Sund søvn fører til sundhed på mange fronter og spiller også en væsentlig rolle, når vi skal helbredes. Det gælder ved såvel infektionssygdomme, som fx COVID-19, som ved mere alvorlige sygdomme…

Læs mere
29/09/2020

Sover du godt – ellers hjælper jeg gerne

Snart udkommer min bog om voksnes søvn “Sov godt – din vej til bedre søvn”. Jeg er selv lidt af en sovetryne – således at forstå, at jeg ikke mindst i perioder med megen stress er ekstremt fokuseret på min søvn. Får jeg en dejlig nats søvn, kan jeg stort set overkomme alt. Jeg har…

Læs mere
26/07/2020

God søvn kan være værn mod Covid19

Aktuelt står vi med Covid19 uden at have en helt effektiv anti-viral behandling. Det betyder, at man er endnu mere afhængig af på en eller anden måde at styrke patientens immunforsvar og egen bekæmpelse af infektionen. Senest har flere forskere peget på betydningen af god søvn som godt værn mod Covid19 og helbredelse herfor. Rationalet…

Læs mere