Der har atter været gruppevoldtægt af en 16-årig kvinde,som nu er død som følge af det og forbrændinger. Man kan jo undre sig over, hvad det er udtryk for.
Jeg har rejst en del i Indien og kender rigtigt godt til Indiens kultur – herunder kvinder og børns rettigheder og manglen på sammen. Samtidig har jeg de seneste 8 år set en udvikling, hvor velstanden øges. Men det betyder så også, at mand(d) får mulighed for at købe ikke alene en cykel men motorcykel eller lille bil. Men samtidig er ånden og forstanden ikke fulgt med. Således at forstå, at den primitive tankegang, som man finder visse steder på landet, er forblevet primitiv. Nu iblandet ikke mindst fri tilgængelighed til porno. Og netop porno vil jo ofte fremstille kvinden som ´mandens redskab´ og ikke mindst gruppesex fylder meget. Ja, der er vel ikke ret meget der ikke fylder meget inden for pornografien. Blander man det med en primitiv tankegang, åndelig armod, knallerter der når længere omkring så har man bogstaveligt talt en sprængfarlig blanding. Ikke mindst for kvinder.
Flere af jer har allerede læst min nyeste krimi/spændingsroman, Hjerteløs, hvor Anna Storm netop er draget til Indien og flere af jer har vendt tilbage med jeres indtryk af Indien efter læsningen. Jeg er selv både fascineret og frastødt af Indien – men har mange mennesker i Indien, som jeg holder af og har stor respekt for. Så det er om noget et alsidigt land.