Der er lige nu fokus på hævnporno.
Jeg har ikke andre løsninger end høje bøder. Måske endda fængselsstraf.
Omvendt mener jeg, at de mænd, som sender pelpics – mit ord for dickpics – skal have udstillet såvel fotos som navne osv. Delt igen og igen. Fordi de gør det jo for at chikanere kvinderne. Og sender billederne frivilligt til en vildt fremmed eller tidligere kæreste/kone. Og så skal de iøvrigt have at vide, at de kan få dem fjernet igen ved at sende 500 kr til den kvinde, som de har forulempet. Eller gerne endnu højere beløb. Punktum. Det skal straffes. Også med bøder og erstatning til den forulempede. Så nemt er det. Som det er nu, er det krænkeren der beskyttes og den krænkede der krænkes yderligere ved netop ingen erstatning. INTET.
Og nej – det handler ikke alene om opdragelse. Og det er IKKE forbeholdt de unge. Det handler om en magtdemonstration. En seksuel krænkelse. Som også skal straffes som sådan.
Sidst uge snakkede jeg med Nikita Kæstrup, som dagligt får pelpics – eller tissemænd i indbakken. Flere gange havde hun kontaktet mændenes mødre…hvilket dog havde en vis effekt. Men det er ikke rimeligt, at man skal bruge tid på sådan noget pjat. Mændene skal udstilles og have fremvist hvad de sender rundt. Gabestok ja tak. Og så skal billederne fjernes igen ved at betale et beløb til den, som de har krænket. Plus den der er krænket med hævnporno iøvrigt skal have en erstatning.
Jeg er helt sikker på, at mange mænd derved erkende, at det at sende pelpics – IKKE er vejen til et godt job. Personligt kunne jeg ikke drømme om at ansætte nogen, hvis jeg vidste, at de havde sendt billeder af deres lille tissemand uopfordret til kvinder. Jeg vil anse det som det er – tegn på et forkvaklet kvindesyn, en seksuel krænkelse og tegn på en meget anløben moral.
Kære Vibeke
Godt at du tager emnet op- med focus på både den der krænker og den der viderebringer krænkelserne.
Så vidt jeg ved er det sådan i dag, at du gerne må sende krænkende smsér, men ikke tale, skrive eller på anden måde udbrede dig om krænkelserne.
Jeg vil alligevel her bidrage med et dyrekøbt eksempel fra mit eget liv, hvor min exmand fra den dag han forlod mig i kaotisk tilstand, blot 7 uger efter vores bryllup, begyndte at tilsende mig det du kalder pelpics.
I billedform og i form af onanerende videoer med lyde på.
Hvorfor? Jeg ved det ikke.
Jeg tror at alle, piger som drenge, kvinder som mænd gerne vil gøre opmærksom på sig selv , og opfindelsen af fotografiet /filmen er jo som skabt til dette.
Selfies kan antage mange former. Og hvad er der ved dem, hvis de kun er til eget brug. Selfies skal ses.
Forleden var der en høring i Folketinget om emnet. Meget ensporet og unuanceret i øvrigt..kun med focus på “delingerne” – ligesom de havde opfattelsen af at det udelukkende var et emne der optog “vores unge mennekser” – hvorfor det hurtigt blev til et spørgsmål om opdragelse.
Jeg tror at det i min aldergruppe især er mændene der finder på at dokumentere deres erektioner, måske for at prale? Lokke kvinden? bevise over for kameraet eller sig selv at de kan få den op at stå? Muligvis tror de at de herved sender kvinden en kompliment? Jeg ved det ikke.
Selv var jeg chokeret- og tog sagen i egen hånd.
I stedet for at politianmelde min exmand , (det kan få konsekvenser for hans arbejde, idet han er direktør for en uddannelsesinstitution for unge mennesker) har jeg brugt nat og dag i et par måneder nu på at forarbejde mit materiale for at forstå.
Som billedkunstner var det naturligt for mig at lave en film om emnet, med udgangspunkt i mine egne oplevelser- men den må ikke vises.
Jeg har også skrevet og dokumenteret emnet, igen med med mit eget billedmateriale- men også det er forbudt at lægge op til debat.
Jeg synes ikke at hverken bøder eller fængselsstraffe er vejen frem. Ligesom jeg mener at det er for entydigt at sige at det er for at chikanere.
Jeg mener derimod ikke at det skal være forbudt at debattere emnet men at man skal være glade for at der er nogen der tør tale om hvordan det er at være krænket- og tør lægge virkeligheden frem.