´Hjerteløs´ er kommet fra trykkeriet

Det er altid et stort øjeblik, når ens bog ankommer fra trykkeriet. I dag var ingen undtagelse og stor var min glæde, da min nye krimi om Anna Storm, Hjerteløs, ankom fra trykkeriet. Den er blevet ligeså smuk, som jeg havde håbet på. Jeg er selv meget begejstret for forsiden og synes den signalerer ikke alene at handlingen foregår i Indien, men også at der er lidt spænding på turen. En hel del faktisk.

Tag med mig til Indien – og læs Hjerteløs. Læs ikke mindst om forholdene, landet, kvindernes forhold, organhandel samt især det grufulde femicide, hvor pigefostre og pigebabyer slåes ihjel. Alene fordi, at de er piger. For hver solgte bog går der 20 kroner til en indisk organisations, Nanhi Chhaan, indsats mod femicide. Jeg har mødt kvinden bag, nemlig Harsimrat Badal, en kvinde som gjorde et stærkt indtryk og som er parlamentsmedlem fra Punjab. Da hun erindrede mig om, at 1 ud af 7 af verdens befolkning er inder, fik hun samtidig overbevist mig om, hvor stor betydning indernes syn på kvinder har for synet på kvinder i det hele taget! Vi kan gøre en forskel for de indiske kvinder og deres vilkår og de betyder meget for os.

Læs bogen – og fortæl mig meget gerne, hvad du synes om bogen. Den udkommer 21.11 – men kan allerede nu købes som ebog på www.forlagetliva.dk

1 kommentar

  • Helle Thorsted

    Jeg glæder mig helt enormt meget til at læse din nye bog. På omslaget at dømme bliver den helt forrygende spændende og farverig at læse. Sjældent har jeg set så flot et omslag.
    Så er det også super dejligt at kunne støtte et godt formål ved at købe den. Super julegave ide – og så giver man jo to gaver på en gang 🙂

Skriv en kommentar

1 kommentar

  • Helle Thorsted

    Jeg glæder mig helt enormt meget til at læse din nye bog. På omslaget at dømme bliver den helt forrygende spændende og farverig at læse. Sjældent har jeg set så flot et omslag.
    Så er det også super dejligt at kunne støtte et godt formål ved at købe den. Super julegave ide – og så giver man jo to gaver på en gang 🙂

Skriv en kommentar

Relaterede posts

Jeg elsker dig – ergo holder jeg dig slank

Sofie Hagen er overvægtig og mener, at der foregår shaming af de overvægtige. Wrong! Sandheden er, at der i mange år har fundet shaming sted af de slanke. Helt legitimt har befolkningen i fællesskab drøftet om modellerne var for tynde. Vist billeder af tynde modeller og tildelt dem en psykiatrisk diagnose. I fællesskab og med…

Læs mere

Glædelig jul – be happy<3

Husets lille franske boxer (født syd for Paris) ønsker alle en glædelig jul. Hun er min lille løbemakker, og man kan lære meget af en lille fransk boxer. Ikke mindst nysgerrighed og livsglæde. Rundt om hvert eneste hjørne kan man forventningsfuldt håbe på,at ens bedste ven (som man endnu ikke har mødt) toner frem. Hun…

Læs mere

Hjerteløs og femicide og en modig indisk kvinde

En levende pigebaby er netop fundet levende begravet i Indien. Det er den type nyheder, som får mig til at græde. Jeg bliver så fortvivlet på den lille fine piges vegne – og på os kvinders vegne. Det er så umådelig hæsligt og udtryk for en grad af kvindehad og disrespekt for piger og kvinder,…

Læs mere