Hjerteløs og femicide og en modig indisk kvinde

En levende pigebaby er netop fundet levende begravet i Indien. Det er den type nyheder, som får mig til at græde. Jeg bliver så fortvivlet på den lille fine piges vegne – og på os kvinders vegne. Det er så umådelig hæsligt og udtryk for en grad af kvindehad og disrespekt for piger og kvinder, som ikke kan forstås. Heller ikke skal forstås og på ingen måde accepteres.

Nedenfor en reminder om min bog, Hjerteløs, hvor man netop læser om det hæslige og enkle femicide.

Speak up! Hele tiden og 24/7 når du ser et sådan kvindehad og så hæslig en ugerning. Tag aldrig kvinders rettigheder for givet. Aldrig!

I Hjerteløs bliver man som læser konfronteret med det hæslige femicide – altså det forhold, at pigefostre og pigebabyer slås ihjel. Alene fordi de er piger, og dermed ikke har samme værdi for forældrene, som drengebørn har. Det er især i landområderne, at det sker og visse steder endda med lægers mellemkomst. Faktisk er der læger, som ligefrem reklamerer med, at de bistår kommende forældre med en kønssortering. Jeg vil ikke røbe mere, for du må læse bogen selv!

I bogen møder Anna Storm en gæv indisk kvinde. Jeg har i en vis grad ladet mig inspirere af den modige indiske parlamentariker, Harsimrat Badal. Jeg mødte Harsimrat sidste gang, at jeg var i Indien, og det var helt specielt at sidde med en kvinde, som på mange måder er båret frem af den samme ildebrand, som jeg selv kan føle. En genkendelse, som jeg retfærdigvis kun møder uhyre sjælden. Her sad hun så – i turkisblå sari, med kulsort hår, blå kohl om øjnene, smukke blå topazer i ørerne, store ringe med også blå topaz. Det var nærmest surrealistisk og en meget stor glæde at træffe Harsimrat Badal. En kvinde som ikke alene brænder for at få bekæmpet femicide, men dermed også risikerer sit liv. For det er livsfarligt at være parlamentsmedlem i Indien, og ikke mindst, hvis man kæmper for sager, hvor modstanderne (læs:mænd) kan være mange og meget aggressive.

Harsimrat Badal står bag NGO-organisationen Nanhi Chaan, hvis formål er netop at bekæmpe femicide – koblet til en indsats for Moder Natur. Et klogt træk, hvor Harsimrat Badal forener kvindelivet, den kvindelige frugtbarhed med hensynet til Moder Natur – et hensyn som ikke mindst de indiske bønder grundet forureningen og den globale opvarmning er meget interesseret i.

For hver solgte bog af Hjerteløs – går der 20 kroner til netop Nanhi Chaan. Du kan læse mere om Nanhi Chaan på www.nanhichaan.com.

Jeg håber, at Hjerteløs kan være med til at bringe fokus på dette vigtige emne. Alt mens jeg taknemmeligt husker mødet med Harsimrat Badal, hendes stålfaste blik og ikke mindst da hun sagde ´remember, Doctor, that one out of seven of the worlds population are indians – and our view upon women and the treatment of women does make a great difference! For all women´. Hun har jo helt ret.

 

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede posts

25/04/2021

Tuberkulose, mæslinger og polio i stigning grundet COVID-19 – ikke mindst i Indien!

Lige nu er der fokus på at COVID-19 er i stigning i Indien. Særligt i visse stater. Det ændrer dog ikke ved, at dødeligheden som følge af COVID-19 generelt har været langt lavere end i fx Danmark. Indien er et helt særligt – og enormt stort – land, som vi på ingen måde kan sammenligne…

Læs mere
07/02/2021

Breaking: Flokimmuniteten i Indien – I ud af 7 af verdensbefolkningen beskyttet

indien har opnået flokimmunitet. I midten af september knap 98.000 dagligt smittede og d. 6.2.2021 knap 12.000. Indien har 1,4 milliard indbyggere og udgør 1/7 af verdensbefokningen. Så samme antal er nu beskyttet af flokimmunitet. Det er da en vanvittig Breaking. Det er immervæk både en antal og en nyhed, som burde have ryddet forsiderne.…

Læs mere
03/02/2021

Flokimmunitet i Indien – og Danmark

De indiske myndigheder har grebet corona noget anderledes an end i Danmark. Af mange grunde og umiddelbart lader det sig heller ikke helt sammenligne. Man har netop undersøgt 25.000 indbyggere i Delhi som fandt at cirka 60% havde udviklet antistoffer mod corona. Samme data kan man udbrede til resten af landet i et vist omfang.…

Læs mere