UPDATE – tallene bekræfter hvad jeg har forsøgt at forklare de sidste dage. På samme måle-præmis er der kun en meget sparsom øgning – i dag er tallet 960 ud af 6682 testede. Procentuelt er det 14,36 og i går var det procentuelt af de testede 15.42. Altså INGEN eksponentiel stigning – og den måtte vi forvente nu. – til alle jer coronafreaks – tjek selv tallene og stop med at nedstirre nyhederne…sæt dig ind i tallene, kig dig omkring og GÅ UDENFOR!
Indrømmet – har du fulgt med på min blog den sidste tid har du også forstået, at jeg IKKE er på det corona-hysteriske hold. Ikke mindst fordi jeg i 25 år har fulgt bl.a. influenza-udbrud, RS-udbrud osv ifht især dagpasningerne. Så jeg har det på rygraden.
Dagens tal fra SSI viser, at nu har vi 914 registreret med corona (blandt dem med indlæggelseskrævende symptomer). I går var tallet 864. Siden man nu tester syge – er tallet altså steget meget lidt. Der er således INTET der tyder på at vi står overfor en faretruende coronaepidemi der topper om 1-2 uger. NEJ er svaret. NEJ!
Hvis du så tænker – jamen, nu tester de jo kun dem med indlæggelseskrævende symptomer. Netop – derfor er tallet jo også interessant ifht om tallet reelt er i eksponentiel stigning. Og nej – det er tallet IKKE. I morgen vil det heller IKKE være stærkt stigende. Det siger jeg ikke fordi jeg er clairvoyant – men ganske enkelt fordi vi er alt for sent på året til en sådan epidemi og de sidste dages tal bekræfter dette.
Influenza-epidemier – og også corona-epidemier – finder IKKE sted så sent på året. Virus-epidemier kan man stort set stille uret efter ifht årstiden – og vi er for langt henne på året til at vi vil se en sådan alvorlig epidemi nu. Det bekræftes så også af de tal vi ser nu – og dem skal regeringen selvfølgelig reagere på.
Om epidemien så reelt rasede i januar/februar er selvfølgelig interessant. Herunder om dødeligheden var større blandt ældre i februar i år end sidste år. Jeg har søgt disse tal på Danmarks Statistik – men de er ikke tilgængelige.
Så vil du spørge – jamen, Vibeke, er du klogere end Sundhedsstyrelsen. Her er svaret – ja, åbenbart. Måske netop fordi jeg har smitsomme sygdomme i befolkningen på rygraden, fulgt årevis med epidemier (grundet mit arbejde ifht dagpasninger og smitsomme sygdomme) og fulgt den aktuelle litteratur og de aktuelle tal. Så ja – jeg er åbenbart klogere. Eller så lader jeg mig ikke forføre af mediernes jagt på skræk-historier og angstskabende historier.
Lige nu skydes der gråspurve med kanoner. Jo – syge skal behandles. Jo – smitten skal minimeres – men det er ikke ensbetydende med at SÅ drastiske tiltag bør fortsætte.
Min anbefaling er, at Danmark åbnes op igen – at vi holder fast i en god hygiejne og især har fokus på de udsatte, sårbare og ældre. Men at lukke landet er hverken sagligt, fagligt eller rationelt begrundet. Og da slet ikke nu hvor vi har de nye tal. Rettidig omhu vil være at ophæve karantænen. Lad os se morgendagens tal….
PS – til alle jer som ikke har forstået hvad jeg skriver – læs lige igen. Kan du ikke forstå hvad jeg skriver, må du spørge mig. Men dine meninger om mig rager mig en høstblomst…så læs og forstå! Jeg forsøger at skære det ud i pap så en 12-årig kan forstå det – så gør dig lige lidt umage :-). Det samme gælder dine kommentarer. Vi må gerne være uenige – vi lever i et DEMOKRATI…men jeg gider hverken personlige angreb eller andet. Så vil du deltage i debatten – så hold en ordentlig tone! Jeg kan godt røbe, at der er en del af jer, som gerne deler jeres meninger om mig med mig – og hertil kan jeg kun sige…det har ingen interesse. Hold dig til sagen – og du kommer til orde. Handler det om mig – så move on.
Endelig en fornuftig læge :-))
Kan gerne være at jeg er et intensivistisk “fjols” og du må kalde mig det herfra ind i evigheden – og jeg håber SÅ meget du får ret i dine forudsigelser både om mig, men vigtigst om sygdommens udvikling i Danmark, men håber stadig du er rede til at komme ind og hjælpe os når/hvis det her bliver bare marginalt værre end du spår.
Kan vi blive enige om du stiller op i klinikken hvis vi får brug for din erfaring – jeg garanterer ikke at hovere!
Jeg står gerne til rådighed når det er nødvendigt – men min pointe er egentlig blot at følge 1) tallene 2) vores erfaringer og 3) komme med konstruktive forslag. At lukke landet ned er vanvittigt. Af så mange grunde. Og når nu proppen er af synes jeg da, at man skulle bruge den gode anledning til at opfordre folk med at bruge corona-tiden til at stoppe med at ryge. Men som du måske ved – er jeg rigtig god til epidemiologi – og ganske uerfaren hvad angår intensivbehandling. Der har du så erfaringerne…og jeg har så ifht epidemiologien. Hold tonen. Jeg gider ikke at blive latterliggjort – hverken af dig eller andre. Men fint med en diskussion – den tager jeg gerne.
Hejsa Vibeke
Hvordan ser tallene ud nu?
Mh. Lea
Hej Vibeke. Jeg kan se din pointe.
Men ville det egentlig ikke være mere retvisende at sammenligne tilvæksten i smittede frem for det samlede antal nu hvor det samlede antal beror på to forskellige test-strategier?
Eller hvis man ser på antallet af indlagte på intensiv, hvilket jo er der kapaciteten som jeg forstår det er begrænset – er der så ikke sket en mere voldsom stigning end det samlede antal smittede?
Hej Vibeke,
Helt enig!
Tak for dit indlæg her det er fortrøstningsfuldt at læse der stadig er et fornuftigt menneske iblandt os foruden min bedre halvdel der er uddannet intensiv sygeplejerske, har rejst verden rundt og behandlet folk for div. sygedomme – siger helt og akkurat det samme som dig! ..;0)
Mvh.
Læge, Wolfgang Wodarg fortæller sandheden om coronahysteriet her:
https://www.youtube.com/watch?v=yn074EB5NNY&t=478s
Hvorfor har Danmark ikke givet os numrene på de raskmeldte endnu? De fleste andre lande har kunne det! Jeg troede danskerne havde lært at tælle i skolen. Ifølge Søren Brostrøm så har det været helt umuligt at tælle antallet af raske, siger han til B.T:
https://www.bt.dk/samfund/antallet-af-raske-efter-corona-vil-blive-offentliggjort
Danskerne har heller ikke fået alderen at vide på de afdøde.
Det ser ud som om oplysninger, som det danske folk skulle have haft for lang tid siden bliver tilbageholdte, så lang tid som muligt. I læger bør arbejde sammen og få standset dette vanvid, der kan ende ud i tvangsvacciner og andre overgreb på det danske folk.
Tak for dit engagement, Vibeke.
Jeg forstår ikke hvordan forholdet mellem antal testede og antal smittede siger noget om en evt epidemisk udvikling. Hvis man den ene dag tester 20 og 2 er smittede og næste dag tester 100 og 10 er smittet, så er forholdet det samme, men der er dog en drastisk udvikling.
Derudover en kommentar til en af artiklerne i BT.
Her gives der udtryk for at du har sagt at udviklingen ikke vokser eksponentielt, da det ikke fordobles hver dag. Eksponentiel vækst betyder ikke at det fordobles hver dag, det kan også være hver anden dag eller hver femte dag, eksponentiel vækst betyder udelukkende at det stiger mere og mere og ikke bare lineært.
Du har ret i hvad eksponentiel vækst er – det ved jeg udemærket hvad er. Formoder du er bekendt med at jeg har arbejdet med området i rigtig mange år. Hvad de måtte have skrevet i BT i kampens hede og citeret mig for står jeg ikke 100% på mål for. Men der er INGEN eksponentiel vækst – ej heller en lineær vækst ifht den procentuelle udvikling. Kort sagt der er INGEN corona-epidemi på vej. Fremfor at belære mig – så lyt – sæt dig selv ind i tallene. Og så kan du se hvad jeg mener.
Jeg forholder mig jo til hvad jeg kan læse du har sagt, er du så blevet fejlciteret eller jeg har misforstået, så er du da velkommen til at gøre opmærksom på det.
Nej jeg ved faktisk ikke hvad du har beskæftiget dig med og det betyder ikke noget, hvis du ikke kan forklare sammenhængen og jeg forstår stadig ikke hvordan forholdet mellem antal testede og antal smittede giver et bud på om der er en epidemi. Det afhænger jo af hvem man tester og siger derfor intet om vækst udviklingen.
Læs min blog om lidt – det ville nok være naturligt at folk på min blog vidste hvem jeg er. Trods alt. Men anyway – læs bloggen senere.
Hej Vibeke – tak for spændende læsning.
Vedr. det du skriver om:
#Influenza-epidemier – og også corona-epidemier – finder IKKE sted så sent på året. Virus-epidemier kan man stort set stille uret efter ifht årstiden – og vi er for langt henne på året til at vi vil se en sådan alvorlig epidemi nu. Det bekræftes så også af de tal vi ser nu – og dem skal regeringen selvfølgelig reagere på.”
Jeg har 2 -3 ting jeg er i tvivl om/ikke helt forstår:
.
1: Er det der er særligt ikke at denne type corona efter sigende er “ny” og der derfor ikke er immunitet i befolkningen ? Og er det ikke derfor den ikke følger “normale årstidskvoter” ?
2: Hvorfor “kan man stille uret efter epidemien… ” Jeg tænker når den er pandemisk er den jo ude over alle klimazoner samtidigt ? Eller trives den relativt dårligere i varme egne (tropiske)
3: .. er det tilfældigt den er meget forsinket i Afrika når man ser på kort over udbredelse (eller bliver der bare ikke målt – er der så at sige større problemer)
vh
Thomas Glygaard
Thomas Glygaard, hvis du lytter til denne læge vil du høre hvorfor der hvert år kommer NYE virus:
https://www.youtube.com/watch?v=yn074EB5NNY&t=478s
Tak 😉
Hej igen, Vibeke.
Her op til weekenden er der nu rigeligt med Corona-indlagte på mit hospital. Og lige kknap halvdelen på min intensiv er er Corona-isolerede. Har du fået meldt dig under de kliniske faner, Vibeke? Vi får brug for dit gå-på-mod, din viljestyrke og arbejdskraft. 🙂
venligst
Søren Mehl Knudsen
Hej Søren Mehl Knudsen,
Hvor mange bliver hvert år indlagt på din afdeling med influenza?
Hvor mange dør hvert år på din afdeling af influenza, og hvor gamle er de?
Eklatant fejlfortolkning af smittetal! Siden 12 marts har man kun testet folk med alvorlige symptomer dvs den “sparsomme” stigning fra 864 til 960 smittede skyldes ene og alene, at man kun tester alvorligt syge og altså ikke længere alle med mistanke om smitte. Din analyse er derfor direkte forkert og udstiller din manglende forståelse for simpel matematik og epidemiologi. Lande lukker ned, der er total undtagelsestilstand og Italien gennemlever er sandt mareridt – OG så vover du dig ud i at påstå denne epidemi er hysteri med en næsten evnesvag fejlfortolkning af smittetallene. Jeg er selv læge og du bør hanke gevaldigt op i dig selv NU!
Hej Mathias (med IP 89.23.227.170) – når man skriver så nedladende og uforskammet til angivelig en kollega – så skal man selvfølgelig stå frem med hvem man er. Et godt råd er, at du tager et kursus i statistik og epidemiologi. Når du måler på samme målgruppe, også de syge, skal du ved en epidemi selvfølgelig se en stigning svarende til en epidemi. Men tag et kursus – og en anden gang du er så grov overfor en kollega – så gør mig lige den tjeneste at stå ved hvem du er – så dine kollegaer, kone, kæreste, mor, søster og datter kan se hvad du er for en ondskabsfuld mand.
Jeg har en universitets uddannelse i statistik og et par grundkurser i epidemilogi i forbindelse med at forudsige udbredelsen og sørge for inddæmning. Jeg ved intet om behandling men om krisesituationer.
En epidemi er defineret i at antallet af smittede fordobles på en uge.
Da myndighederne ikke KAN teste pga mangel på reagenser og noget kemi der skal hældes i så KAN man ikke teste bredt nok til at måle antallet af smittede. Det gør man heller ikke med alm. influenza, man estimerer antallet af smittede ud fra hvor mange der har brug for hjælp. Man kan estimere fordi man nogenlunde kender influenza. I USA var der på et tidspunkt i år 22millioner smittede (estimeret som lidt over 100 gange antallet af folk der henvender sig med symptomer), ja altså 210.000 måtte få behandling og af dem døde ca 5.7% altså 12.000. Influenzas dødelighed er estimeret til 0.05% af de smittede men 5.7% af dem der blev syge “nok”.
De 0.05% kan vi takke noget som at der hedder IMMUNFORSVARET for er så lavt.
I italien dør ca 40% fordi de er gamle og har røget deres lunger i stykker. Men nu hvor de er døde så er det de unge man ser fylde intensiv-telte og sportshaller op. Det er simpelt hen ikke normalt.
For 1 uge siden var der 2 i respirator, 0 andre på intensiv og 26 indlagte.
NU 7 dage senere er der 40 i respirator, 6 andre på intensiv og 186 andre indlagte.
Kan du din epidemilogi? Fordobling? altså vi har en 7 dobling i antal indlagte på den sidste uge.
I lang tid var fordoblingen 48 timer. Danmark fulgte kina, italien, frankrig, spanien, m.v. fuldstændigt bare et stykke bagud. Det eneste der kan hjælpe os er at lukke ned, eller teste alle og dræbe dem der er smittede. Det vil du sikkert syntes er helt ok.
Uagtet din baggrund – kan du åbenbart ikke læse hvad jeg skriver – nemlig at indsatsen er ude af proportioner. Det er ikke det samme, som at der intet skal gøres. Du ved så også nok at man IKKE kan lave brugbar statistik på så små tal, som dem du nævner ifht indlæggelser osv. Det er alene de daglige opgørelser, som giver os et vist indblik. Og de tyder på ingen måde på, at vi står overfor en bragende corona-epidemi. Hvilket så understøttes af sæsonen, foråret, at vi (forhåbentlig) går udenfor osv. Men læs hvad jeg skriver – og prøv at forstå det. Jeg kan ikke skære det så meget mere ud i pap. I samme periode, som 13 er døde MED corona er cirka 3500 andre danskere døde. Regn lige lidt statistik på det også….men igen. Det er proportioner jeg efterlyser – og så kan vi gøre rigtigt meget for at minimere smitten UDEN at lukke landet ned.
Det er formålsløst at informere om fakta når medierne ikke bestiller andet end sprøjte corona artikler ud om hvor FARLIGT det er. Regeringen følger trop med vanvittig nedlukning af landet. Corona virus vil blive en tilbagevendene “begivenhed” hver vinter på lige fod med influenza. Jeg er heller ikke med på hysteriet, jeg vasker hænder når jeg har været ude men det gør jeg altså uanset virusser og jeg holder afstand til folk for jeg gider ikke ligge syg med influenza/corona.
Vi har en epidemi. Se på antallet af indlagte de sidste 3 – 4 dage. Vi forventer at ca 5 procent bliver så alvorligt syge at de kræverindlæggelse. Derfra kan du nok regne baglæns. Desuden tyder det på at 30 procent har meget få symptomer. Vi tester kun alvorligt syge – og siger til de andre de skal blive hjemme. Måske du skulle læse bøgerne fra medicinstudiet igen. Man kan ikke bare sige : når min kurve ikke viser eksponentiel vækst… Så er der ikke epidemi. Dumpet
Torben Madsen Kvist – lader det ikke gøre for dig at skrive ordentligt til en kvindelig ekspert? Skal kvinder bare trynes med sådan en omgang skidt? Hvad bilder du dig egentlig ind? Sæt dig ind i sagen – der er IKKE nogen bragende epidemi under opsejling – og der er ingen eksponentiel vækst. Men forføj dig herfra – for jeg finder mig ikke i din tone.
Hvorfor skal du konstant bringe køn på banen? Hvad har det med noget som helst at gøre? Når du bliver sat på plads herinde, er der så én eneste person, der nævner noget om, at du ikke har ret, fordi du er kvinde? Det er noget forbandet vås. Som en medkvinde må jeg bare sige, at jeg græmmer mig GEVALDIGT over flere af dine svar til nogle af mændende herinde. Det er DYBT pinligt. En vaskeægte social justice warrior du er. Det er tydeligt, at du hader mænd. Er det mon fordi de ikke gider dig?
“Camilla” som er medkvinde – din kommentar er så tåbelig, at den egentlig fortjener at blive delt med andre. Selv om Camilla næppe er dit navn. Men tak for din bekymring om ´mænd gider mig´..og tak for omsorgen. Men jeg kan trøste dig med, at de står i kø – som de har gjort hele mit voksne liv. Måske er køen endda voksende. Og man kan godt knuselske mænd uden at acceptere chikane og mansplaining – “Camilla” – næste gang, så vær lige lidt mindre tarvelig når du skriver til andre mennesker og stå ved den mand du er.
Næsten tre millioner tilfælde af influenza (ikke corona) er rapporteret i Italien siden starten af oktober 2019. Italien er altid hårdere ramt end mange andre lande i Europa: https://www.thelocal.it/20200123/flu-outbreak-in-italy-half-a-million-people-struck-down-in-a-week
Selvmord og knuste sind som følge af økonomisk ruin – skabt af medier og politikere – vil overgå antallet af danske corona dødsfald.
Tak for dit mod!
Kan du ikke orientere Italienerne at den slet ikke er farlig. Det tror jeg vil betrygge dem.
Det er som om de slet ikke kan forstå, at de bare skal tage det roligt og afvente at det går over af sig selv lige om lidt.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kurven-fortsaetter-opad-i-italien-627-doede-paa-det-seneste-doegn
Italien fortsætter ufortrødent med at ignorere dit udsagn om at Corona ufarligt? Nu sætte de militæret ind, blot fordi der er yderligere 800 døde seneste døgn (mon ikke de var døde alligevel før eller siden).
https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE12028204/efter-793-doede-paa-et-doegn-italien-indsaetter-soldater-for-at-haandhaeve-karanaene/
Umiddelbart synes jeg der er lidt diskrepans mellem det at man kan stille sit ur efter influenza og den kendsgerning at det er forår i Italien. Men det kan måske tænkes, at viruset har glemt at justere tidszone efter det forlod Kina? I så fald vil det nok gå i sig selv så snart det bliver opmærksom på fejlen.
Jeg vil opfordre dig til at få oversat denne blog til italiensk, så den bliver tilgængelig for alle de italienere som helt unødigt går (ligger?) og bekymrer sig i disse dage.
Som jeg også har skrevet før er jeg ikke ekspert på Italien – men kender Danmark. De er meget længere fremme i en regelret større epidemi – og deraf konsekvenserne. Men vi er nødt til at forholde os til Danmark – og hvad der sker her. Hvordan udviklingen er, hvad vi kan forvente osv.
Skal vi ikke holde os til Danmark – det er det som er vigtig lige nu. Landet er ved at blive lagt i ruiner.
“Siden starten af influenzasæsonen i oktober 2019 er 2.768.000 tilfælde i Italien bekræftet ved laboratorieundersøgelser.
I vintersæsonerne fra 2013/14 til 2016/17 forekom et anslået gennemsnit på 5.290.000 influenzatilfælde i Italien, svarende til en forekomst på 9%.
“68.000 dødsfald skyldtes influenzaepidemier i Italien i vintermånederne mellem henholdsvis 2013/2014 og 2016/2017. Dette skyldes sandsynligvis det faktum, at Italien har en aldrende befolkning, og at ældre generelt er mere udsatte.”
Du kunne også nævne at Italien netop er på vej ud af én af de værste influenza epidemier i mange år. Hvilket har været en skærpende prekondition der og til dels i Spanien – og så har vi ikke engang berørt demografi og boformer. Disse forhistorier og vigtige kontekst er ikke blevet eksponeret for den brede befolkning. I stedet er folk blevet eksponeret for corona relaterende dødstal (død MED og ikke nødvendigvis AF) og billeder af kister. Og nej, der har intet i data (som tidligere data scientist), siden starten af februar, der på et globalt plan har indikeret at dette skulle være i eksponentiel vækst. Man må jo med bedrøvelse konstatere, at der har været tale om et egentligt politisk kollaps og handlinger styret af frygt mere end videnskab. Jeg deler din skam og forargelse over de politiske restriktioner der med et trylleslag har lammet hele nationer. Og tager på det skarpeste afstand fra denne uskønne heksejagt på alle der måtte forholde sig kritisk til situationen. Det paradoksale er, at når vi på den anden side, så vil netop de skyldige blive hyldet og vi skal alle IGEN udvise “samfundssind” og hjælpe med at samle stumperne op.
Jeg er ikke fagperson – og er derfor naturligt begrænset i min viden og kendskab til det her område. Min egen personlige – og helt uvidenskabelige – holdning er også, at der er tale om en massiv overreaktion (eller forkert håndtering) med uoverskuelige samfundsmæssige konsekvenser.
Når det er sagt, så er dine svar til de kristiske indlæg udtryk for en umådelig portion arrogance og “jeg er den eneste der ved bedst”. Jeg blev så fanget af det, at jeg læste hele vejen ned – også selv om du har forklaret det “så selv en 12-årig kan forstå det“.
Jeg tror, jeg forstår, hvad du skriver – men hvor er der lang vej fra det – til at det bliver overbevisende (selv for en der måske deler grundsynspunktet om overreaktion).
Hei Vibeke
Dejligt fortrøstningsfuld læsning
Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man ser internettet. Nu har jeg så måske chancen for at spørge dig?
Jeg så på en amerikansk webside, at denne Covid-19 har det bedst mellem -5 og 20 grader, dvs indenfor de temperaturer, som vi har året rundt i Danmark! Hvis jeg sammenholder det med at det siges, at vi ikke rigtigt kender denne her virus, kunne man så tænke, at den måske opfører sig anderledes? Dvs ikke følger de gængse influenzavirus-mønstre. I Italien er foråret vel for eks også længere fremme end her. Hvad siger du til den betragtning?
Jeg håber du har ret, og så fald ville jeg sige til regeringens tiltag: “better safe than sorry”.
Med venlig hilsen Lene
Hmmm hvis jeg forstår det ret, så er vi ovre eller tæt på at have overstået årets influenza sæson. Nu er det Danske forhold der er blevet debatteret, men alligevel hvis dette er tilfældet, så undrer det mig med tallene for for eksempel Florida USA, her er tallene støt stigende ifølge Johns Hopkins University, med temperaturer omkring 20 grader celsius i gennemsnit for årstiden – taler det ikke for at lige netop denne virus, ikke indretter sig efter årstiden
Præcis!
Hej Vibeke. Tak for din vinkling af realiteterne. Jeg har et meget konkret spørgsmål:
Vi har i lang tid planlagt at lægge nye fliser i vores have, børn, svigerbørn IG børnebørn skulle komme og hjælpe, vi ville blive ca 12 personer. Grus og fliser er bestilt og bliver leveret en af dagene.
Er der noget til hinder for, at vi sammen kan lave disse ting, spise sammen udenfor osv. Selvfølgelig være opmærksomme på nys og håndhygiejne.
På forhånd tak.
Majbrith Christensen
Jeg kan af gode grunde ikke gå imod regeringens anvisninger – så det vil jeg ikke udtale mig om. Jeg forholder mig alene kritisk til præmissen, men jeg kunne ikke drømme om at anbefale offentligheden andet.
Kære Vibeke
De tal som du tager udgangspunkt i til din tese om ingen epidemi, er de ikke netop nået fordi at myndighederne har været så hårde i beslutningerne? Hvis dette ikke er tilfældet, så Beder jeg om forklaring herpå?
Lad os vende den rundt og bede regeringen om egentlig dokumentation for såvel ordentlige tal – men ikke mindst også dokumentation for noget som helst…
Hej Vibeke og jer andre
Dejligt at du som fagperson tør og står ved dine synspunkter, og du begrunder dem.
Jeg forstår ikke at andre sundheds fagpersoner ikke kommer frem med deres synespunkter.
Samt at journalister ikke før afdækkket forskellige synespunkter og sikrer at data og dokumentation kommer frem. Det er tankevækkende at der ifølge Statens Serum Institut:
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/i/influenzasaesonen—opgoerelse-over-sygdomsforekomst-2018-19
Det fremgår at døde pga. influenza i Danmark var:
2017/18 døde 2.822
2018/19 døde 790
Jeg glæder mig til at videnskaben, og især jounalister vågner op, når Corona hysteriet/krisen er ovre til sommer
Ja – deter jo præcis proportionerne vi savner. Her tælles hvert enkelt dødsfald. Der mangler proportioner og cost-benefit – og så er det jo langt hen ad vejen blevet til en religion snarere end videnskab.
hej Vibeke
du har ret,det massehysteri skal have en ende, sygdom slår ihjel konstant, og det er ikke noget nyt.
Men at smadre et samfund pga hysteri er ikke iorden.
Jeg siger at det er naturen der rydder op.
Håber der er flere læger der har nosser som dig,og tør at stå frem, i stedet for at slikke den regering i røven.
Men folk er medløbere, og det er slet ikke iorden din datter blev fyret,for at ytre sin mening.Troede vi havde ytringsfrihed,men det har vi kun,hvis det passer ind i det andre siger, men er ens mening modsat er du ude.
Jeg er mere spændt på,hvordan CalMettestik skaffer folk deres arbejde tilbage.
Stop hysteriet og få samfundet i gang igen.
Hav en god aften Vibeke.
Fyret er hun nu ikke – men samarbejdet afbrudt. Sådan er det. Det siger jo mere om Psoriasis foreningen – vi har jo trods alt ytringsfrihed her i landet. Sådan er det jo.
Problemet er vel i bund og grund, at vore stater er blevet til teknokratier, hvor lægerne er marionetførere på de, der reelt burde have magten. Der mangler ganske enkelt ægte lederskab, hvilket læger i sagens natur ikke kan udføre. Lederskab kræver inddragelse af mange flere discipliner, især økonomi, end Statsministeren tilsyneladende har i spil…
Der er lidt der undrer mig, mig bekendt er det ikke regeringen der bestemmer i øjeblikket – men et folkevalgt enigt folketing – okey de handler ud fra de data de bliver forelagt. Men er data ikke meget overbevisende i øjeblikket om, at det er en verdens om spændende pandemi. Johns Hopkins University var tidligt ude, med løbende opdateringer og spredning i verdenen. WHO var også tidligt ude, deres rapporter indikerer at USA havde patient 1 den 1/2-2020, okey de data de fremlægger dagligt, fremkommer fra de enkelte landes myndigheder. Det er stadig Danmark det handler om, men er det forkert at drage paralleler til situationerne i Italien og Spanien, det kan ikke være normalt at så mange personer de 2 nævnte steder kræver behandling med respirator for en almindelig influenza. Her taler billederne fra deres sygehuse vist deres eget sprog.
Skal vi ikke lige få nogle tal på? 2800 mennesker døde i influenzaepidemien herhjemme 17/18. Vi kan ikke basere en hel indsats på billeder og enkelthistorier. Det skal perspektiveres ifht hvad ALLE fejler, har brug for, hvad det koster, fællesskabets pris osv. Det er de proportioner jeg efterlyser.
Tal er skønt 😉
300 døde dags dato på 4-5 uger (havde nok været en del højere hvis ikke der var lavet nedlukning)
2800 døde i 2017-18 (havde nok været været en del lavere hvis der var lavet nedlukning)
🙂
Hvor har du ret, tak for at du har oprettet denne side. Denne krise får da mig til at tænke på besættelsen, dengang var det tyskerne, nu er det En virus. Jeg har læst at der hvor det er værst er der indført 5G, som jo også kommer til DK sidst på året. Ligenu fældes der masser af træer. I tv i går var der en ekspert inde og sige at vi kan vente en endnu farligere corona udbrud til efteråret?? Hænger det mon sammen?
Jo, men jeg synes, at feminisme dækker mere end “bare” lige rettigheder for mænd og kvinder samt ligeløn. Derfor er det i https://pullahiiri.dk mit hovede ikke bare noget, man kan definere nemt, hvis det også skal være dækkende. Det er også noget af det, jeg har skrevet om i det lange indlæg