Hvem tænker på barnet?

I dagens Berlingske har jeg dette læserbrev til Nils Malmros film Sorg & Glæde. Læs det gerne og tag gerne del i debatten. Den er væsentlig.

Hvem tænker på barnet?

Aktuelt følger jeg fra sidelinjen mange anmelderes og biografgængeres begejstring for Nils Malmros` film, Sorg & Glæde. Jeg er rystet over den fuldstændig manglende refleksion i forhold til det faktum, at et hjælpeløst barn blev slået ihjel.

Ingen synes at fundere over endsige interessere sig for det barn på ni måneder, som blev slået ihjel. Uden chancen for at flygte, forsvare sig eller råbe om hjælp. Den ultimative farligste alder for et barn at blive slået ihjel i.

Udfra hvad Malmros selv har delt med offentligheden, var hustruen angiveligt psykotisk og fik en behandlingsdom. Nils Malmros, som er læge, vidste, at hustruen ikke tog sin medicin. En i mine øjne skærpende omstændighed. Alligevel var hustruen alene med barnet og formåede at slå det ihjel. Det forbliver uklart, om Nils Malmros blev sigtet som medskyldig. Var det i dag, har jeg en forventning om, at det ville være tilfældet.

Mit hjerte græder for det barn, som blev slået ihjel og som ingen åbenlyst tænker på i dag. Som var det en bagatel. At moderen, der slog barnet ihjel, og faderen der lod hende gøre det, tilgiver hinanden, burde i mine øjne være forblevet en privatsag. Et drab på et hjælpeløst barn forbliver et drab. Også selv om det blev begået af et forældrepar. Selvsamme som om nogen burde have beskyttet barnet. Værnet om det. Ikke mindst faderen med sin faglige indsigt og uden at være psykotisk.

I stedet har Nils Malmros skamridt tragedien og gør et ihærdigt forsøg på ligefrem at høste roser på denne uigenkaldelige ugerning. At Niels Malmros savner en sådan ærekærhed og anstændighed er tankevækkende, men at offentligheden på ingen måde reflekterer over drabet på et hjælpeløst barn er dybt beskæmmende og deprimerende. Eneste trøst er, at jeg kender til mange, som jeg selv, der nægter at se filmen. Men stille protest gør det ikke alene.

http://www.b.dk/din-mening/hvem-taenker-paa-barnet

1 kommentar

Skriv en kommentar

1 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede posts

25/05/2022

I censurens skygge – blegner demokratiet

I censurens skygge – blegner demokratiet D. 22.6.2022 udkommer min nye bog. Forinden tager jeg bogen med til Folkemødet. Den kan forudbestilles ved at overføre 199 kr til mobilepay 30934 (LIVA) og skrive navn, adresse og tlf. Den sendes signeret straks ved ankomsten fra trykkeriet. Nedenfor kan du læse bagsideteksten: I censurens skygge – blegner…

Læs mere
31/05/2021

Se videoen fra debatmødet på Nationalmuseet

“Hej Vibeke; har lige set debatten fra Nationalmuseet. Du gjorde det fantastisk godt; hele problematikken var meget korrekt og nuanceret beskrevet! Og endnu bedre så fornemmede jeg at en del i publikum var enige med dig. Forhåbentlig kommer der endnu flere af dine stemmer mere offentligt frem nu! Hilsen en rigtig epidemiolog” Sådan skrev en…

Læs mere
21/05/2021

Tak til Nationalmuseet for at turde starte en afgørende debat!

Debatmødet på Nationalmuseet torsdag d. 20.5.21 fra 17-18.30 Deltagere: Allan Randrup Thomsen, Søren Villemoes, Michael Bang Petersen og undertegnede. Moderator var Asger Juel. Jeg er meget taknemmelig for, at Nationalmuseet udviste det nødvendige mod – og lagde op til en demokratisk debat, som har været fuldstændig fraværende siden marts 2020. Hvor var det dog befriende…

Læs mere