JP bringer idag en artikel om, at det heller ikke var NOST som anbefalede regeringen at lukke landet ned. Indtil videre har Mette Frederiksen IKKE formået at fortælle, hvilke postulerede´myndigheder´ som anbefalede nedlukning af landet i forbindelse med Covid19. Mit bedste bud er, at der IKKE var nogen som anbefalede dette. Sundhedsstyrelsen har vi længe vidst ikke gjorde det. Ligesom det også netop er kommet frem, at SST cirka 1 måned før at regeringen åbnede op for udeserveringer mente det (selvfølgelig) var muligt. Altså forhalede regeringen også denne del af åbning af samfundet – ligesom de har gjort og gør på andre punkter også. Ikke mindst den fortsatte besynderlige 6-dages regel. Men nu er regeringen jo gået på ferie må man forstå. Vanvittigt. Ganske enkelt vanvittigt og på ingen måde rettidig omhu.
Nedlukningen har kostet milliarder og gør det fortsat og vil gøre det mange år fremad. Det forbliver en stor menneskeskabt katastrofe. Rystende at tænke på.
Tilbage til Covid19. Jeg er ved at samle materiale sammen til Mai og min samtalebog om forårets Covid-helvede, hvor vi om nogen må siges at vi var centrum for modstandsbevægelsen. Mit første indlæg om Covid19 med overskriften CoROna – skrev jeg 29.2.20. Første danske Covid19-patient blev registreret 27.2.20. Siden holdte jeg samme kurs – ganske enkelt fordi jeg fokuserede på tallene – ikke alene de absolutte tal men også de procentuelle tal. Samt selvfølgelig alt muligt andet – som jeg har skrevet om et hav af gange. Og gerne gør igen. Jeg skal nok snart ridse op – igen – hvor mit klarsyn kom fra. For det var i hele forløbet faktuelt begrundet.
Men tilbage til Mette Frederiksens udokumenterede påstand om at ´myndigheder´ anbefalede nedlukning af landet. I mine øjne er det en meget alvorlig løgn – og det tyder jo netop på i større og større grad på at det netop er en løgn. Det er meget alvorligt at have løjet overfor såvel folketinget som befolkningen. Jeg er 200% sikker på, at havde Mette Frederiksen i stedet sagt “Der er INGEN myndigheder som har rådet os til at lukke landet, men vi vælger at lukke det af politiske grunde” – ja så havde ikke mindst pressen forholdt sig langt mere kritisk fra start. Og dermed også befolkningen. Men i stedet troede befolkningen og pressen blindt på statsministeren og med de alvorlige følger – ikke mindst at alle i rigtig mange uger gik i takt helt uden en eneste kritisk note. Og os der var kritiske – ja – vi fik bare tæv. Det må siges at være rette ord. Tæv. Men den tager vi i bogen :-).
PS – Du må meget gerne kommentere. Jeg ved mange af jer ønsker at forblive anonyme for at undgå repressalier og mange af jer debattere på min FB-væg.
Når I skal oplyse navn og email kan I for min skyld oplyse hvad I har lyst til. Det bliver alligevel ikke vist. Vigtigst er debatten og jeg forstår godt jeres bekymring omend et demokrati fordrer, at alle tør (kan og må) sige noget. Jeres indlæg skal godkendes af mig før det bringes. Men tag del i den vigtige debat – også her.
Det har været og er for så vidt stadig en frygtelig tid denne coronatid, det er som om den aldrig nogen ende vil tage, man holder os fast i et jerngreb, stod de frem klædt i sort og sagde det ville være godt at have hjelm på når man cykler, så ville dette ske straks. Vi går i en evig frygt, men gør hvad vi kan for at slippe den frygt, det kunne være rart med en ordentlig forklaring på hvad det virkelig er som sker, for tankerne er mange.
Vi får forskellige retningslinjer af vide, hvordan vi skal være og det strider ofte imod hinanden, det virke ulogisk.
Og ja, regeringen er gået på ferie, kan man sige, de har forladt os med et kæmpe spørgsmålstegn, stadig kan vi gå undrende rundt og bare vente, ja det er som om vi venter, men venter på hvad, at regeringen vil komme med yderligere restriktioner, sig mig en gang, er dette et liv værdigt, man tager mit liv fra mig, man tager dit liv, jeres liv, dette ene liv vil sandsynligvis har, vi kan ikke en gang få lov at komme videre på en naturlig måde. Vi må ingenting, vi skal ihvertfald spørge først som var vi små børn.
Unge mennesker, som skal bygge deres fremtid op, uddannelse, bolig, familie, job osv, de er bremset, ældre mennesker, kan ikke få lov at nyde deres otium, livsglæden er taget fra næsten os alle mere elle mindre, arrangementer er standset brat, vi kan ikke forsamles ordentligt, nej stadig ikke ordentligt, har de frygt for at vi taler sammen og organisere os……vi må ikke more os, hygge os og være glade.
Det er bare som jeg ser det og der er mere til, hver dag er en ny udfordring.
Kære Lone;
Det lyder som om, du går rundt for dig selv og tolker en hel masse ud fra de restriktioner, vi lever med p.gr. af coronaen. Og det, du tolker, gør dig bange.
Jeg kan ikke se, at der er nogen, der tager dit liv fra dig: Som situationen er i dag, må vi konstatere, at de restriktioner, der har været gældende herhjemme, med stort held har forskånet os for det smittemønster, man har set i f.eks. Italien, Iran og USA. Corona er ikke, som så mange ynder at sige ‘bare en influenza’, og det viser sig jo nu, at den tilsyneladende efterlader mange af de raskmeldte med fysiologiske skader, man ikke var forberedt på. Det kan godt være, at der er gjort fejl på nogle områder, men der var jo ligesom ikke en færdig opskrift på, hvordan man skulle forholde sig, da dette startede. Og eksempelvis kan man da glæde sig over, at vores regering ikke bare lod stå til og ventede på at ‘sommeren ville få coronaen til at forsvinde’, for det har jo åbenlyst vist sig ineffektivt i en række lande, der har det væsentligt varmere end vi.
Jeg synes også, du overfortolker restriktionerne; du kan da sagtens mødes med venner og familie, du skal bare iagttage nogle simple hygiejneregler. ‘Skal’ betyder ikke, at du kommer 20 år i fængsel, hvis du ikke gør; blot at det er det smarteste i forhold til smitterisiko. Og ‘Vi må ingenting, vi skal ihvertfald spørge først som var vi små børn.’ – den forstår jeg slet ikke; hvad er det, du skal spørge om lov til – og hvem skal du spørge?
‘ – har de frygt for at vi taler sammen og organiserer os……vi må ikke more os, hygge os og være glade.’ Nu begynder du jo at se en konspiration, og jeg ved heller ikke, hvem der skulle have noget imod, at du hygger dig og er glad. Det kan man altså sagtens – også med restriktioner.
Tja der er jo mange der dør hvert år af influenza og andre vira, look it up og masser får senfølger fra diverse vira, derfor skal man ikke lukke verden ned eller indføre diktatur, som det er når man bestemmer hvad folk må i forhold til bevægelighed, masker, mad osv. Pt tyder det jo på at man mageligt har spist frygtpillen og dermed mener at dem der tænker kritisk er problemet, hvilket nok er meningen med det hele. Når folk bliver bedt om at skulle lege politi, hvilket folk jo gør med glæde som tingene er pt. Ej det er da hyggeligt at man har holdt ældre mennesker i fængsel i 4 mdr, som min bedstemor så fint sagde, hun har siddet og gloet ud af et vindue, har ikke måtte få besøg, besøge haven på plejehjemmet eller tage ud og spise frokost, det er jo mest for hendes egen skyld, fordi det er jo beviseligt farligt at gå udenfor eller at spise mad??? Hun mener hun har været fængslet, hun mener ikke hun er blevet spurgt om hun ønskede den sakaldte beskyttelse? Hvilket hun heller ikke er, pt skal vi leve med diverse restriktioner og nej jeg tror virkeligt ikke det er årsagen til det gik bedre for dk, mange glemmer hvor forskellige lande er, deres sundhedsvæsen, deres str. Vs dødstal, deres befolknings opdeling gamle vs yngre etc. når de opgør dødstal hvordan gør de det? Er man død af eller med? Det er en kæmpe forskel. Man skrev aldrig død af influenza hvis man havde influenza men døde af kræft. Det er fint at man spiser frygtpillen, be my guest. Men at man samtidigt mener det er ok at lukke alt og alle inde og at alle bør følge et fuldstændigt wacked regelsæt, det er der heldigvis nogle af os, der ikke er ok med. Som sagt må du gerne spise din frygtpille, men du skal ikke tvinge den i andre, længere er den ikke og der skal være meget større grundlag for at lukke verden ned end den her virus, at folk ikke kan se det viser hvor højt et manipulations niveau vi pt befinder os på.
Hvem spiser ‘frygtpiller’ og ‘tvinger dem i andre’ ?
Som Vibeke M. forholder jeg mig til realiteterne, og det er bl.a. at der har været nogle kedelige eksempler på, at plejecentre har været meget sårbare og ikke er blevet beskyttet tilstrækkeligt effektivt.
Social afstand har vist sig som et glimrende middel til at holde smitten i ave – alt andet ufortalt – og man har også kunnet spore større udbrud til enkeltstående begivenheder, hvor mange mennesker har været samlet på begrænset plads.
Det er fint at være kritisk, men det er altså ikke noget, du har patent på, og alle andre er ikke nødvendigvis frygtsomme idioter, fordi de ikke mener det samme som dig! Der er ingen, der er ved at dø af grin over at skulle leve med de restriktioner, vi nu engang har, men at tale om ‘diktatur’ i de forløbne måneder er jo noget vrøvl, og der har da heller ikke været tale om udgangsforbud, det er også noget vrøvl.
Du ‘tror ikke’ at restriktionerne er årsagen til, at det indtil videre er gået bedre for Danmark end for så mange andre lande, og det er du da velkommen til: Det har bare intet med kritisk tænkning at gøre.