Det er netop kommet frem, at Sundhedsstyrelsen IKKE pegede på nedlukning af landet som en del af indsatsen ifht Covid19. Så når Mette Frederiksen refererede til sundhedsmyndighederne som argument for nedlukningen af landet og de famøse hastelove, så skete det reelt ud fra egen frygt og IKKE sundhedsfaglig indstilling.
Det er egentlig en trøst for mig – at Sundhedsstyrelsen IKKE var ophavsmand/kvinde til denne vanvittige nedlukning. Så er der dog forstandige mennesker tilbage. Det har jeg ellers alvorligt talt tvivlet på i de sidste 10 uger. Ofte har ikke mindst min mand undervejs spurgt mig om, hvorfor jeg tilsyneladende var den eneste klarsynede læge i landet. Når alle andre kollegaer (ihvertfald offentligt) talte alvoren op og tegnede det ene skrækscenarie efter det andet. Jeg har aldrig tvivlet på det jeg så – for jeg fulgte reelt ´bare´ de tørre tal vi fik dagligt fra SSI samt vores viden om hvem vi smitter med Covid19 (primært nære relationer) og så sæsonvariationen. Kurven var nedadgående. Så jeg var aldrig i tvivl – men hold da op hvor følte jeg mig ensom rent lægefagligt. Ingen læger turde bakke mig offentligt op. Kun bag linierne. Så en ensom læge var jeg – når jeg blev lagt for had, ikke blev hørt af pressen (udover latterliggørelse i starten) og måtte stå model til regeringens primære propagandamaskine DR og Huxi Bach. Så er det da vidunderligt nu at få indblik i, at Sundhedsstyrelsen – og Søren Brostrøm – reelt var helt på linie med mine lægefaglige vurderinger.
Da nedlukningen blev gennemført 12.marts havde vi INTET lægefagligt belæg for at lukke landet. Vi havde for det første ganske sparsomme tal af testede og smittede – plus tallenes daglige udvikling viste, at vi IKKE var på vej ind en bragende epidemi. Samtidig var vi så langt henne på foråret, at en bragende epidemi var utænkelig (og jo selvfølgelig også udeblev). Nedlukningen var således helt, helt ude af proportioner.
Hvis du læser denne blog – er du pinligt bevidst om, at jeg var den eneste i landet, som offentligt sagde at nedlukningen var vanvittig og ikke lægefagligt begrundet. Andre ´eksperter´ kom til gengæld brænde på bålet og en af dem forsøger fortsat ihærdigt. Han har hele vejen igennem forløbet talt udbruddet op i en helt ekstrem grad – så alle (inklusiv pressen) har siddet og bidt negle “de næste 14 dage”.
Tilbage til Sundhedsstyrelsen. Det er da en trøst – også lægefagligt.
Tilbage til nedlukningen af landet – det skulle ALDRIG være blevet gennemført OG der er INTET lægefagligt belæg for at holde noget som helst af landet lukket længere. Det er spil for galleriet overhovedet at tale om gradvise åbninger. Udbruddet er for praktiske gøremål ovre! Få nu åbnet op. HELT! Taget i betragtning af, at jeg jo har haft ret fra starten – var det måske ved at være på sin plads at lytte hertil. Trods alt.
Mette Frederiksen belærte en journalist om at det var godt hun er statsminister (og ikke ham). Nej – det har været en katastrofe for landet at Mette Frederiksen er statsminister og IKKE lyttede til sundhedsmyndighederne. Faktisk en skandale. Intet mindre. Jeg tør slet ikke tænke på hvad hun kunne have fået os ud i på tilsvarende spinkle grundlag. Krig måske. Jeg gyser ved tanken om så elendig dømmekraft og de voldsomme følger for landet, som netop nedlukningen har medført. Og selvfølgelig også, at hun reelt ikke har haft noget politisk modspil før nu.
Frygt er den alvorlige smitsomme sygdom som har paralyseret landet og folketinget. Giv slip på din frygt for Covid19. Til gengæld bør du frygte en statsleder som er SÅ enerådig og har udsat landet for SÅ voldsomme indgreb. Godt at korthuset nu ramler sammen.