Dagens søvnråd – her mens jeg skriver min nye bog “Sov godt – din vej til bedre søvn” færdig – handler om lavendel og søvn.

Noget tyder på, at lavendel-duft ser ud til at kunne fremme søvnen. Der foreligger ikke mange videnskabelige undersøgelser, men de få der er tyder på, at nogle falder lettere i søvn ved duften af lavendel. Man har i mange år ment, at essentiel lavendel-olie virker godt mod bakterier og svampe, ligesom noget yder på det kan være beroligende, afstressende, afslappende, smertelindrende og sårhelende. Måske også angstdæmpende. Også her er den videnskabelige dokumentation sparsom, men det har været brugt som folkemedicin i mange århundrede. Man har da også i flere århundrede brugt små poser med tørrede lavendel til at lægge blandt undertøj og sengetøj, ligesom at det hyppigt bruges i vaskesæbe.

Om lavendelduft hjælper dig til at sove hurtigere og bedre må komme an på en prøve. Det ved du bedst selv. Dem der siger, at de synes det hjælper, tror jeg meget gerne på. Ligesom jeg også tror på dem der siger, at de ikke føler det hjælper. Men at dufte og lugte spiller ind på ens søvn er der dog ikke nogen tvivl om. Uagtet at en sådan sammenhæng selvfølgelig er individuel.

Hvad er dine erfaringer med lavendel-duft og søvn? Jeg hører meget gerne fra dig herom.