Mine krimier om Anna Storm

Mine krimier om børnelægen Anna Storm har godt fat i mange af jer gæve læsere. Og tak for det. Mine lydbøger om samme har jeg selv indtalt – og 6. krimi “Dødvande” har jeg for nylig indtalt og den er netop udkommet. “Udenfor sæsonen” var nummer 5 og har længe været meget downloadet som lydbog – men nu kan du glæde dig til “Dødvande”.

Hvorfor krimier? – spørger en del mig om løbende.

Indtil videre har jeg skrevet over 30 bøger – de fleste populærvidenskabelige bøger som fx “Alt om barnet”. Jeg elsker at skrive den type bøger, men må indrømme, at mit hjerte også brænder for krimierne. Krimierne er i mine øjne de sværeste at skrive. For som enhver god krimi skal læseren helst ikke gætte fra starten hvem morderen er – samtidig at der skal lægges forskellige ´snubletråde´ ind. Så selve plottet kan være ret så udfordrende at lave, selv om det måske synes meget ligetil når man er færdig med bogen.

I mine krimier tager jeg fat i særlige problemstillinger, lægger en særlig ´undertone´ eller note kan man kalde det. Fx tilgivelse, jalousi eller ensomhed. Så skriver jeg på den note, samtidig med at jeg selvfølgelig har nogle særlige vinklinger, som jeg gerne vil have med. Emner, historier og problemstillinger.

Mine plots udvikler jeg i tæt samarbejde med min mand – sådan i store linier. Herefter løber jeg med ´bolden´ selv. Men det giver anledning til mange sjove snakke og ikke mindst lægefaglige udfordringer, som vi sammen forsøger at løse. For så at lade mig bruge selvsamme i krimierne.

Selvfølgelig bliver jeg inspireret af mit eget liv, faglige indsigt, fortællinger fra hverdagen, kollegaers erfaringer osv. Men INTET bygger på konkrete sager. Trods alt. Det er ren fantasi.

I må meget gerne sende mig kommentarer om jeres læse/lytteoplevelser. Lige nu er jeg i gang med krimi nummer 7 – hvor jeg sammen med min mand har lavet endnu et plot. Og så er skriveprocessen gået igang.

Alt er sket og intet er hændt.

Her har du rækkefølgen:

1) Skrøbelige hjerter

2) Det stille barn

3) Den sidste vilje

4) Hjerteløs

5) Udenfor sæsonen

6) Dødvande

PS. Jeg kommer selvfølgelig gerne ud og fortæller om bøgerne, tankerne bag osv. Det kan være på et lokalt bibliotek eller i anden sammenhæng. Kontakt mig da gerne på vibeke@davidm1754.sg-host.com

PPS. Du kan downloade såvel lydbøger som ebøger gratis via ereolen.dk eller du kan streame via forskellige streamingtjenester – fx Mofibo.

2 kommentarer

  • Hvad hedder nr 7 om børnelægen Anna Storm?
    Jeg har “slugt” de første 6😍

    • A

      Den er ved at blive skrevet 🙂 – men tak for glæden ved Anna Storm. Jeg holder også meget af hende.

Skriv en kommentar

2 kommentarer

  • Hvad hedder nr 7 om børnelægen Anna Storm?
    Jeg har “slugt” de første 6😍

    • A

      Den er ved at blive skrevet 🙂 – men tak for glæden ved Anna Storm. Jeg holder også meget af hende.

Skriv en kommentar

Relaterede posts

28/09/2020

Kaptajn Vang – min livsven

Når man starter i 1.g ved man aldrig, hvilke kammerater, som ender med at blive ens livsven. Jeg var dog aldrig i tvivl med Torben Vang, for vi blev straks bedstevenner og har været det siden. Nu næsten 100 år efter. I hvertfald 44 år. Man kan roligt sige, at vi er fulgtes gennem livets…

Læs mere
01/08/2020

Rækkefølgen i mine krimier om Anna Storm

E-reolen – som er bibliotekernes tjeneste med gratis downloads af ebøger og lydbøger bringer netop nu et interview med mig om min indtaling af mine lydbøger – herunder den seneste “Dødvande” Det har medført, at flere har spurgt til rækkefølgen. Derfor nævner jeg den lige her. 1) Skrøbelige hjerter 2) Det stille barn 3) Den…

Læs mere
21/07/2020

Lydbøger og søvn

Så er det tid til dagens søvn-råd. Som jeg har skrevet før er jeg ved at færdiggøre min bog “Sov godt – din vej til bedre søvn” – og i den forbindelse har jeg lovet at skrive lidt om søvn hver dag. Til et af mine foredrag kom en kvinde glædesstrålende hen til mig i…

Læs mere