My name is Luka…fællessang med Suzanne Vega

Sangen ´Luka´ om vold mod børn har fulgt mig i hvert fald hele mit professionelle liv (hørte den første gang i 87 som lægestuderende) – og været en evig påmindelse om hvor vigtigt det er, at vi tager medansvar, når vi møder børn på vores vej – privat som professionelt – som udsættes for vold. Vel en af de sange gennem tiden, som har gjort størst indtryk på mig – og fortsat gør det. Derfor var det også stort endelig at opleve Suzanne Vega live igår på Portalen, Greve. Forinden endda godt underholdt af skønne Hanne Boel. Men det var et enestående øjeblik at istemme Luka – stor fællessang med hele salen. Vidunderligt og tiden stod stille. Som den skal sådanne stunder.
Herudover var det ikke mindst ret så overvældende at opleve Suzanne Vegas fantastiske guitarist Gerry Leonard – som aktuelt også har spillet med Bowie. Det tror jeg gerne. Han var helt helt speciel og fantastisk dygtig. På lang afstand lignede han en gammel mand, som kom trissende på scenen, det var han på ingen måde og siden erfarede jeg, at vi er jævnaldrende :-).
Men en helt igennem enestående aften! Og til Suzanne Vega skal fortsat lyde en taknemmelig for en vidunderlig sang som uden tvivl også har givet mange andre end mig selv modet til at gøre en forskel og hjælpe udsatte børn på vores vej.

suzannevega

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede posts

11/08/2020

Censur af kulturlivet og åbent brev fra Michael Falch

Indrømmet jeg har været MEGET rystet over ikke alene regeringens behandling af kulturlivet – men også hvor tavse landets kunstnere har været i coronakrisen. Fuldstændig usynlige. Som små tinsoldater der tilpassede sig regeringens luner. Om det så har skyldtes at landets kunstnere vitterlig har været mundlamme og bange for Covid19-spøgelset eller om de bare er…

Læs mere

Udenfor sæsonen – på Bornholm

Jeg er netop disse dage på Bornholm – ikke alene for at promovere min nye krimi, Udenfor sæsonen, men også for at tage del i Kulturugen. I aften glæder jeg mig til netop at se Udenfor sæsonen i Gudhjem med Steffen Brandt og årets spændende kunstnere. Hvis du er interesseret i en gratis e-bog af…

Læs mere