Nyt studie, som netop har været bragt i European Journal of Clinical Investigation (se link nedenfor) viser, at de lande, som lukkede ned i begyndelsen af 2020 ikke klarede sig bedre ifht forekomsten af folk med corona end de lande (Sverige og Sydkorea) som gjorde noget men undgik nedlukning.

Lad mig understrege en væsentlig ting – nemlig at det jo på intet tidspunkt fra min side af har handlet om INTET kontra nedlukning. Vi kunne og vi kan gøre rigtigt meget for at holde smitsomme sygdomme som COVID-19 nede UDEN at lukke landet. Bare lige for at slå det fast med syv-tommer-søm.

Forskerne fra Stanford Universitetet i USA brugte en matematisk model for at udregne hvad nedlukningen måtte have eller ikke have af betydning ifht antal smittede personer. De konkluderede, at

I studiet sammenlignede de antal smittede i England, Frankrig, Tyskland, Iran, Italien, Holland, Spanien og USA (lande med nedlukning) med Sydkorea og Sverige Forskerne konkluderede, at der IKKE var nogen åbenlys og signifikant forskel på antal smittede i de respektive lande.

Dette studie som andre har mange svagheder – ikke mindst fordi sådanne data kan være svære at sammenligne landene imellem og en matematisk model iøvrigt forbliver en matematisk model med de forudsætninger, som lægger herind.

Når det er sagt, giver det meget god mening. Ikke mindst fordi rigtig mange studier har vist, at vi primært smitter mellem nære relationer. Det betyder, at du med rette kan argumentere for, at nedlukningen, hvor du tilbringer tid med de nære i døgnets 24 timer, markant ØGER smitten. Det har jeg (og andre) fremført mange gange, men ingen interesserer sig rigtigt herfor. Der er en eller anden blind tro på, at en journalist som Magnus Heunicke har forestået hvad det hele går ud på. Og en bachelor i afrikanske studier, når det gælder Mette Frederiksen.

Jeg spørger igen- ville DU lade Magnus Heunicke flyve en jetjager? Nej – der ville du kræve korrekte forudsætninger herfor. Hvordan man så i sin vildeste fantasi – nu mere end 10 måneder henne i coronakrisen – kan have tillid til hverken Magnus Heunicke eller Mette Frederiksen forbliver mig en gåde.

Det forbliver både chokerende og stærkt frustrerende, at vi har en regering som er SÅ fakta-resistent, og blindt tromler befolkningen ned – bistået af politiet og pressen, hvor sidstenævnte opfører sig som regeringens propagandamaskine og førstnævnte som var de en juntas militærpoliti. Hårde ord. Jeg mener hvert et ord. Nok netop fordi, at jeg i dette tilfælde ER piloten, som kan flyve jetjageren.

Læs studiet her:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/eci.13484

En engelsk professor har vurderet, at nedlukningen alene i UK vil koster over en halv million ekstra liv grundet nedlukningen og den aktuelle og efterfølgende økonomiske krise (recession). Vi har ikke bud på de danske tal, men at nedlukningen herhjemme uden tvivl mange år frem vil koste betydeligt flere liv at der MÅSKE (og det er som ovenfor anført stort måske) er sparet. Det er så alene i UK. Vi ved allerede, at hungersnød, øget børnedødelighed osv har kostet mange liv i den 3. verden. Men det interesserer selvfølgelig ikke “store ånder” som Heunicke og Mette Frederiksen. De liv har ingen interesse. Kun danske liv blandt primært plejehjemsbeboere må man forstå.

Jeg har tidligere skrevet på bloggen om et andet studie ifht hvad alene manglende skolegang vil koste af tabte leveår i USA. Fordi uddannelse er tæt associeret med livslængde og sundhed. Hvilket i sig selv er skræmmende, når vi tænker på den fortsatte, aktuelle nedlukning af skolerne herhjemme og med børn, som lærer mindre og bliver dummere.

Læs mere her:

https://www.dailymail.co.uk/news/article-8925425/Lockdown-claim-equivalent-560-000-lives-health-impact-recession-cause.html

Dette er en 100% uafhængig blog og der indgår ingen reklameindtægter. Uafhængighed er afgørende nu og for vores demokrati. Vil du støtte mit fortsatte uafhængige arbejde, som tager udgangspunkt i dokumentation og fakta, er du meget velkommen til at støtte bloggen. Ethvert beløb, stort som småt, er værdifuldt for det videre arbejde. I gennemsnit overfører læsere 20 kr. Betal med mobilepay på 30934 (LIVA Group). Tak for din støtte.

PS Billedet er oversigt over de mange tusinde mutationer, som helt naturligt er forekommet og forekommer fortsat på SARS-CoV-2 virus (COVID-19). Virus muterer HELE tiden! Heldigvis bliver virus mindre og mindre farlig – og dermed mindre dødelig.