I Norge har de nordiske børneombudsmænd underskrevet en erklæring om, at omskæring af babydrenge er et brud på Børnekonventionen og dermed også på groft anslag mod barnets rettigheder. Selvsamme har jeg jo flere gange været fremme med, senest i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen kom med et makværk af et notat, hvori der intet fremgik om barnets rettigheder.
Sagen deler sig vel også mellem to ministerier, men fokuserer man på barnets rettigheder og det alene (samt Sundhedsloven), så er det let at komme til selvsamme konklusion som i Norge – nemlig at det er uforeneligt med barnets tarv og rettigheder at udsætte en rask dreng for omskæring helt uden lægelig indikation. Det er i mine øjne en meget alvorlig sag om svigt af børns rettigheder, som regeringen står med og mon ikke enten den ene eller anden minister snart har fået stavet sig igennem ´børns rettigheder´ og gør noget ved sagen. På trods af noget makværk fra Sundhedsstyrelsen? Det må vi håbe på – for børnenes skyld!