Før sommer offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et på mange måder pinligt notat omkring kønslemlæstelse af raske drenge. Ikke mindst fordi, at de glemte alt om barnets rettigheder, og fuldstændig overså det forhold, at indgrebet ingen lægelig indikation har og at barnet derfor heller ikke kan betragtes som en patient.
Nordiske børneombudsmænd har netop stadfæstet at kønslemlæstelse (andre kalder det eufemismen omskæring) af drenge i strid med Børnekonventionen. Det er vi retfærdigvis mange, som har fremhævet nu gennem mange år, og det er rart at se opbakningen.
Sundhedsminister Astrid Krag skal have ros for nu at åbne op for debatten, om man skal sikre en lavalder for omskæringen og dermed afvente, at drengen selv kan tage stilling, når han er fyldt 18 år. Det er selvfølgelig den eneste retmæssige konklusion og vil dermed også tilgodese barnets rettigheder. Så lad os få diskussionen hurtigt oversået og ændret loven!
Ros til sundhedsministeren for at vågne op!
Share This Story, Choose Your Platform!
About the Author: Vibeke Manniche
Related Posts
PreviousNext