Som barn havde min mor en veninde og en lidt ældre søn. Han var så køn som en dukke. Der var kun et problem – nemlig at han havde haft mæslinger og var blevet ikke alene døv men også hjerneskadet heraf. Jeg husker stadig min mors frygt, når jeg var syg – både med røde kopper og fåresyge. Jeg forstod dengang ikke helt hendes frygt, for jeg nød jo egentlig at slappe af på sofaen og pludselig på en almindelig hverdag ikke alene få sodavand, men sørme også is. Noget som jeg ellers kun fik max én gang om ugen og ofte endnu sjældnere. For det var før MFR-vaccinen fandtes. Siden forstod jeg alt for godt hendes frygt.
Hele mit lægelige virke har jeg haft og har meget fokus på forebyggelse. For hvert eneste barn tæller i mit regnskab. Så hvert barn vi har kunnet redde fra vuggedød (grundet liggestillingen), at blive født med misdannelser (som ved folinsyre) og så mange andre tiltag er jeg så utrolig taknemmelig for. Det samme gælder for MFR-vaccinen. Den vaccine har reddet både liv og sikre at vitterlig tusindevis af børn ikke er blevet påført alvorlige misdannelser og fx høretab.
Lige nu raser en epidemi i Washington – rigtig grim mæslingeepidemi. Og den raser ikke alene fordi der er religiøse (ja – religiøse) forældre der søger hen til ´anti-vaccination hotspot´ men også fordi der er andre børn, som af forskellige grunde ikke tåler vaccinen samt voksne uvaccinerede (typisk børn af samme religiøse forældre).
Der er to problemer i at forældre ikke lader deres børn vaccinere. Et er hensynet til det enkelte barn, som forældre ikke alene undlader at vaccinere men for en del forældre aktivt påfører fx mæslinger. Det mener jeg regelret er strafbart – at påføre sit barn sygdom. Vi har netop været vidne til en mor i Herning, som tappede blod på sit barn – Munchhausen by proxy. Det blev hun retmæssigt straffet for. Det mener jeg også forældre, som påfører deres børn potentiel dødelig sygdom som mæslinger bør – blive straffet.
Dernæst er der hensynet til fællesskabet. En del forældre som undlader at vaccinere deres børn, gør det i håbet om, at barnet så ikke udsættes for risikoen for sygdom men beskyttes af at de andre børn er vaccineret. Det er så heller ikke i orden og uhyre egoistisk. Jeg mener da også, at der bør være krav til at sunde, raske børn som går i offentlige institutioner er vaccineret. Ganske enkelt.
Så kommer vi til religionen. Hvad der i mine øjne langt fra er nok fokus på er, at den væsentlige del af ´anti-vaccinations-kampagnen´ finder sted i vores Rudolf-steiner miljø. Dagpasninger og skoler. Det har været sådan i årevis og jeg kan se man begynder at få fokus herpå i USA. Langt om længe. Jeg har vidst det i vel 35år og os der har beskæftiges os med ikke mindst ´mæslinge-grupperne´ har vidst det. Men måske er det på tide, at myndighederne vågner op – for det er jo trods alt institutioner og skoler, som ikke alene hviler på et religiøst grundlag – fair nok – men som får offentlige midler. Til således at håndhæve meget sundhedsskadelig adfærd. Og helt målrettet og bevidst endda.
Hvilket minder mig om sidste lille pip – en bekendts jævnaldrende søn, som hele livet havde gået på Rudolf Steiner og aldrig var vaccineret – fik fåresyge i Thailand og blev hundesyg af netop fåresyge og måtte indlægges. Det var prisen for forældrenes valg. Og da drengen var 22 år havde alle selvfølgelig glemt, at han var uvaccineret og aldrig havde haft bl.a. fåresyge.
Kort sagt – der skal ryddes op. Og gør forældre noget strafbart – som at påføre deres barn sygdom – så skal de straffes efter straffeloven. Plus forældre, som ønsker deres børn i offentlige institutioner, skal sikre de er vaccineret.
Sidst men ikke mindst er det nok en god idé at vi alle sammen lærer at stave til FÆLLESSKAB igen. Hvad et fællesskab kræver – også af solidaritet og ordentlighed. Ikke mindst når det gælder vores dyrebare børn.
Læs også denne interessante artikel:
https://www.precisionvaccinations.com/waldorf-association-schools-are-leading-vaccine-exemption-private-schools
SÅ enig, Vibeke. Børnevaccinationsprogrammet bør være en obligatorisk del af at have sit barn i institution. Ingen vaccination, ingen pasning. Alternativt, hvis man ikke må undlade at tilbyde pasning, ingen vaccination = ingen pasning med kommunalt skatteyderbetalt tilskud. Det er nok de færreste, som vil/kan betale hvad en institutionsplads reelt koster.
Helt enig,
Vaccinationer bør være obligatorisk for at få sine børn passet i offentlig støttede institutioner, for at forhindre epedimere og beskytte syge børn.
Selvfølgelig skal børn vaccineres imod mæslinger . !.
Ellers udsætter de både sig selv og andre for smiitte
Det kunne være interessant at høre om din holdning har ændret sig. Jeg lidt skeptisk ift. vacciner men jeg er MEGET skeptisk ift. medicinalindustrien. Jeg stoler ikke på kvaliteten af dem, dvs. jeg tror de er fyldt med skadelige tilsætningsstoffer. Før C0r0n4 havde jeg nok valgt at lade mit barn vaccinere, dog så sent som muligt og gerne kun de nødvendige af MFR, ved start på pubertet. Men efter jeg kan se at der har været problemer med både HPV-, Influenza-, og covidvaccinerne så stoler jeg slet ikke på noget som helst der skal sprøjtes i blodet. Min nyfødte fik derfor hverken K-vitamin og skal ikke ha en eneste vaccine. SSI har jo solgt produktionen af vacciner til en Saudi-prins for en slik. Jeg føler hele systemet er bund-korrupt (og har været det i årtier, jeg har bare først set det nu) og derfor lægger jeg mere tillid til alternative synspunkter som fx Steiner og Martinus.
I sådan en verden hvor egoisme og kapitalisme styrer slagets gang, ser jeg obligatoriske vacciner som et enormt overgreb der er fascistisk i essensen. Selv den mindste diskrimination er etisk forkasteligt! Skam jer, alle jer der vil tvinge andre pga. jeres egen frygt, blinde tillid, inkompetance og uvidenhed! Sørg derefter for at det ikke sker igen!