Det er altid vidunderligt og nervepirrende, når en bog ankommer fra trykkeren. Ser den ud som forventet. Er forsiden lige i øjet. Står den flot osv. Heldigvis er ´Udenfor sæsonen´ blevet rigtig flot. Forsiden er perfekt. Alt spiller. Jeg er bare ovenud glad.
Nu glæder jeg mig til, at mine trofaste Anna Storm- læsere får læst bogen og vender tilbage med feed-back. Nogle har allerede været testlæsere – og netop testlæsere er jeg meget glad for. De er en rigtig god ledesnor for plottet, om man gribes af historien osv. Og det siger de alle at man gør. Gribes. Så kan jeg ikke forlange mere.
Frem til udgivelsen d.24.9 sender jeg en gratis e-bog af ´Udenfor sæsonen´ til alle der er interesseret. Så send mig endelig mail på vibeke@vibekemanniche.dk – hvis du også gerne vil have en e-bog.