En fb-ven spurgte idag, hvordan hun kunne booste sit immunforsvar. Det er jo på samme tidspunkt et simpelt og svært spørgsmål.

Men jeg vil alligevel opridse nogle ting, som kan booste og bedre dit immunforsvar:

1) Din søvn er vigtig. God og tiltstrækkelig søvn højner dit immunforsvar. God søvn forebygger mange sygdomme og gør, at du hurtigere kommer dig over fx en halsbetændelse, forkølelse eller corona for den sags skyld. Rigtig mange sover elendigt. Ikke mindst i denne rædselsfulde coronatid, hvor stort set alle glæder, fester, sammenkomster er aflyst og livsglæden forduftet. Min bog “Sov godt – din vej til bedre søvn” kan forhåbentlig hjælpe mange til at sove bedre.

2) Undgå rygning, undgå alkohol og spis sundt. Disse tre faktorer tror jeg de fleste ved er med til enten at udfordre ens helbred (og immunforsvar) eller bedre det.

3) Ophold dig udenfor hver dag mindst 30 minutter – og få gerne 1 times motion dagligt. Sol- og dagslys er vigtig for vores døgnrytme og immunforsvar.

4) D-vitamin-tilskud kan hjælpe i de mørke vintermåneder. Ikke mindst hvis ens hudfarve er mørk, hvilket nemlig betyder, at man har brug for mere sollys for at danne tilstrækkeligt med D-vitamin.

5) Elsk og vær elsket. At elske andre og føle sig elsket og værdsat er ikke alene godt for vores selvværd men også godt for helbredet og mindsker ensomhedsfølelsen. Og netop ensomhed ved vi kan mindske immunforsvaret.

Håber du fik lidt idéer til hvordan du booster dit helbred og dermed forebygger fx corona men også andre infektionssygdomme.

 

På fredag d. 20.11.2020 kl. 14-15 afholder jeg et webinar om søvn. Hvis du køber bogen her – får du webinaret med gratis. Du sidder foran din skærm – og kan se og høre mig, mens jeg kan høre dig. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

https://forlagetliva.dk/sov-godt-live-webinar.html