At der er en sæsonvariation ved COVID19 har jeg forudsagt hele tiden. Nu begynder der at komme forskning som understøtter mig. Vores egne tal herhjemme peger heldigvis også samme retning og den retning jeg har forudsagt hele tiden.

Der er flere grunde til, at foråret er vores ven. Der er bl.a. typisk mere plads mellem os, virus overlever kortere tid udenfor end indenfor (i våde pletter, snask osv) og så er der solen og D-vitamin!

D-vitamin fra solen spiller nemlig også en væsentlig rolle. Et studie netop offentliggjort i Nutrients peger på sammenhængen mellem D-vitamin mangel og større risiko for død som følge af COVID19. Argumentet herfor er, at man i forvejen ved, at D-vitaminmangel er associeret med akut respirationsinusfficiens, som netop er grunden til at nogle med COVID19 skal have ilt eller i respirator. Vitamin D ses generelt at kunne mindst risikoen for infektioner.

Forskerne bag studiet efterlyser egentlig randomiserede undersøgelser, man anbefaler D-vitamintilskud til mennesker, som er i risiko for COVID19 og anbefaler endnu større mængder til patienter med D-vitamin. Der foreligger således endnu ikke randomiserede undersøgelser.

Netop D-vitamin er jo det som foråret og solen giver os i store mængder. Så før man overvejer D-vitamintilskud skal man gå efter de lavest hængende frugter – nemlig at gå udenfor og få D-vitamin fra den vidunderlige sol.

Så ud, ud og atter ud. Ud at nyde foråret, solen, motionen, bevægelsen, haven og livet. Hold selvfølgelig de officielle anbefalinger men ud med dig og få masser af D-vitamin.

 

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/32252338