I går skød en 67-årig morfar såvel advokat (som døde) samt ex-svigersøn, som blev alvorligt kvæstet. Sagen vidner jo om, hvor galt det kan gå i skilsmissesager. Men netop som jeg er ved at lægge sidste hånd på min krimi 5.0 om børnelægen Anna Storm – funderer jeg selvfølgelig (igen) over, hvad der dog driver en 67-årig morfar til en sådan handling. Selvtægt i sin yderste konsekvens. Hvad er gået forud? Og hvorfor så han ingen anden udvej end at skyde såvel advokat som ex-svigersøn. Den simple forklaring er selvfølgelig, at det har slået helt klik for morfaren. Måske er det ´bare´ forklaringen. En anden forklaring kan være, at der forud herfor er gået ikke alene konflikter – mange konflikter – men måske også ligefrem vold. Det er umuligt at sige. Dog vil jeg som altid gerne høre mere om alt det, som gik forud. Alt det som drev en morfar til en så uigenkendelig og grufuld handling -nemlig at frarøve (eller forsøge herpå) to menneskers liv.
Selvtægt og mord på advokat
Share This Story, Choose Your Platform!
About the Author: Vibeke Manniche
Related Posts
PreviousNext