Silas Holst og Jim Lyngvild er i mine øjne nogle af dem herhjemme, som bidrager mest med hate mod ikke mindst os kvinder. I hvertfald Mai og jeg. Jeg er stoppet med at tælle, hvor mange gange de har været efter os. Intet er åbenbart for stort eller småt til deres hadefulde udgydelser. Dermed er de i stor grad en del af “sygdommen” med hate på de sociale medier.
Jeg kan forstå, at Silas Holst er ked af det nethad, som han rammes af på de sociale medier. Forståeligt nok. Problemet er bare, at Silas Holst rigtig mange gange er gået forrest selv. Når jeg ser på nogle af de meget ondskabsfulde opslag han gennem tiden har skrevet om Mai og jeg – så har han selv lagt en meget hadefuld tone og hadefuld sti. For slet ikke at tale om de meget aggressive beskeder han har haft sendt.
Nethad smitter – når man selv finder anledning til at kalde andre mennesker grimme ting og chikanere dem – både offentligt og i private beskeder, ja, så bringer man selv ved til bålet.
Et godt råd til Silas Holst er – at han selv lærer at tale pænt til, om og med andre.
Apropos nethad – så er det interessant at se, at vi selv stort set er sluppet for nethad efter at Mai offentliggjorde listen over dem som har chikaneret os. Eller nogle af dem. Det har haft en ganske forebyggende virkning.
Pointen er, at man må og skal stå på mål for sine handlinger. Man kan selvfølgelig sige, at det har Silas Holst og Jim Lyngvild gjort – fordi de skriver deres svinske kommentarer om fx os offentligt. De står ved deres svinske beskeder. Så må andre jo vurdere hvad de synes herom. Men så må de være forberedt på, at nethadet rammer dem selv. Endnu hårdere. For nethad er en smitsom sygdom!
Nethad er ikke ok – men man er nødt til selv at gå forrest.
Første skridt på vejen for Silas Holst er, at han indser, at han selv må til at holde en ordentlig netetik – og tale pænt til, om og med andre.
