Jeg kører rundt i hvad jeg selv synes er en smuk, nougatbrun ny bil. Faktisk rigtig smuk og dejlig bil, som passer godt til mit temperament. Og jeg til den. Den anden dag, var der så en fjotte (mand), som bakkede op i mig med stor hast. Det er hvad der sker, når mand har hovedet under armen – og den skulle så lige forbi værkstedet. Således gjort i dag. Her følger historien.

Jeg kører ind til Mercedes i Hørsholm og parkerer udenfor. I skranken sidder hvad jeg vil kalde en moden dame – som i første omgang har travlt med sin computer, men efter at jeg demonstrativt har fået sagt goddag – tager hun sig tid til mig. Jeg fortæller, at jeg skal have min bil på værksted, og hvor jeg skal indskrive den.
Så kommer det ” Skal du have lavet rust?” “Øhhh, nej,” når jeg at svare forfjamsket og hun hidkalder så værkføreren, omend hun inden så får fortalt mig at han sidder i møde….Så let jages jeg dog ikke væk. En venlig mand kommer og derefter er alt vel. Det hjælper jo gevaldigt på humøret, da han beundrer den smukke farve, som bilen har (og vist indtil videre er den eneste af sin model i landet med). Så glemmer jeg kortvarigt alt om mit rustne udtryk.

Gad vide, om ekspedienten også siger sådan til mænd på min egen alder – som kommer til Mercedes i Hørsholm? “Om de skal have lavet rust?”. Det er jo da heller ikke en særlig god reklame for Mercedes. Indrømmet jeg havde mine leopardbukser på. Men jeg ærgrer mig meget over, at jeg ikke fik svaret hende kækt ´Nej, men du ser sgu da også rusten ud selv´. For jeg formoder, at det reelt var det hun mente, at jeg gjorde. Så noget rusten ud.

Kan bilhandlerne ikke snart vænne sig til – også Mercedes – at vi kvinder IKKE kun kører rundt i rustne biler. Også selv om vi ser lidt rustne ud. Måske netop derfor. For ligesom at det primært er de gråhårede mænd, som har råd til de store biler, så er det egentlig helt samme historie med os kvinder. Og tænk sig – vi vil også gerne køre rundt i smukke biler helt uden rust.