En dansk 51-årig kvinde er netop blevet gruppevoldtaget i Indien!I forbindelse med at hun farede vild i Indiens hovedstad, New Delhi. Ganske forfærdelig læsning og det gør mig utroligt ondt. Det gør selvfølgelig også, at man som mig, som er rejst en del i Indien, overvejer om Indien er blevet SÅ farlig for os kvinder, at man må til at decideret advare mod at rejse til landet? Ikke mindst rejse rundt som kvinde – og især alene og uden mandlig følgeskab (hvilket ikke er nogen garanti iøvrigt). Det vil jeg være ked af, men omvendt ser det jo hæsligt ud for kvinder – herunder turister – for tiden. Og måske er det netop et sådan svind af turister, som kan lægge tilpas pres på den indiske regering til at gøre noget ved problemet.
Hvad handler det om? Jeg tror der er flere forhold. Indien oplever en stigende velstand, og med den følger TV, PC osv. Og med det følger porno. Længere er den ikke. Og sidder der primitive mænd og ser porno, så opildnes de og primitive sjæle kan inspireres til ugerningerne. Således gjort. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at porno har indflydelse herpå og at netop øget velstand gør, at de kommer tættere på pornoen selv de mest primitive steder. Rundt omkring i Indien, selv hvor det er mest primitivt, ser man mænd samlet omkring fjernsyn, PC´er osv. Selvfølgelig er porno ikke eneste forklaring – det vil være simpelt – men medvirkende. Alt sammen selvfølgelig med udgangspunkt på i en accept af vold mod kvinder, hvor netop primitive unge mænd har set deres egen mor blive tævet, krænket osv af faren – helt uden af nogen har rørt en finger! For kvinder i Indien bliver tævet og krænket i ægteskaberne i meget stor grad og går de til politiet, vil man mange steder blot grine af dem og sende dem hjem til manden igen. Helt uden konsekvenser for gerningsmanden. Det gælder især for kvinder på landet og uden for storbyerne Delhi og Mumbay.
Selvsamme øget velstand gør, at ´banditten´ – manden med onde hensigter – ikke alene længere nøjes med at kunne løbe eller cykle offeret op. Nej, nu har han knallert, motorcykel eller ligefrem bil. Plus hvor han tidligere måske måtte nøjes med en kæp, så har han pluselig kniv, revolver osv. Herudover har han råd til alkohol og andre euforiserende stoffer. Og pludselig taler vi om en meget, meget farlig cocktail. Ikke mindst for kvinder! Kort sagt velstanden gør på nogle punkter landet farligere – ikke mindst for rejsende kvinder, som netop risikerer at fare vild og pludselig lande helt forkerte steder. Steder hvor de lokale godt ved, at man skal holde sig fra. Og jo – der er vanvittig mange mænd på gaderne i Indien. Alle vegne faktisk. Og stort set ingen kvinder på gaden. Endnu mindre efter mørkets frembud.
Læs mere i min seneste krimi, Hjerteløs, som netop foregår i Indien. Køb den som e-bog, almindelig bog eller lån den på biblioteket. Du bliver helt sikkert meget klogere på Indien. Du er også velkommen til at sende mig en mail på vibeke@vibekemanniche.dk – og så sender jeg dig meget gerne e-bogen gratis! Så er der ingen undskyldning for ikke at læse om kvinders vilkår i Indien.