Motion og dagslys er afgørende for en god nats søvn. Man bør hver dag få mindst 30 minutters dagslys og gerne mere.

Som du måske ved, er jeg bidt af havsvømning og tennis. Begge dele giver både motion og masser af dags- og sollys. Derved påvirkes hjernen og ikke mindst ens koglekirtel, som er samme sted, hvor melatonin produceres. Melatonin er højt når vi skal sove og lavt når vi skal være vågne. Netop sollys sørger for at det bliver lavt, og mørke at det bliver højt.

Apropos tennis. Jeg har spillet tennis siden jeg var 11 år og uden ophold. Tidligere var jeg træner og spillede divisionstennis. I sæsonen spiller jeg gerne dagligt, og er så heldig, at jeg spiller med min mand. Så jeg har min legekammerat lige i nærheden. På banen glemmer vi vores biologiske alder og bliver to glade (og tidvist hidsige) teenagere igen.

I dag oplevede jeg noget på tennisanlægget, som jeg kun har oplevet vel en enkelt gang før – nemlig at se et gudsbenådet tennistalent. Bevares jeg har set mange spille godt tennis – men der hvor man ser et talent udover det sædvanlige har jeg ikke set i årevis. Et megatalent.

På en anden bane stod to unge kvinder, som åbenlyst spillede godt tennis. Men den ene – OHH MY GOD – hun hamrede til boldende som en hest sparkede. Tror hun slog ligeså hårdt til boldende som Serena Williams gør. Jeg kan ikke huske hvornår jeg er blevet mundlam over en danskers tennisspil og slet ikke kunne løsrive mig. Hvert slag var en drøm.

Jeg måtte bagefter spørge en af klubbens træner om hvem dette naturtalent dog var. Mens jeg ikke kunne tage øjnene fra hendes helt vidunderlige tennisslag. Navnet er Sofia Nami Samavati. Jeg gik selvfølgelig ned til hende for at komplimentere hendes fantastiske spil og hun blev glad for rosen. Kunne man få det på flasker, som Sofia kan, ville jeg straks købe en palle. Men naturtalent kan ikke købes. Desværre. Træning hjælper os andre lidt på vejen – men naturtalent er forbehold de få. Absolut boldøje må man kalde det.

Jeg krydser fingre for at Sofia får en blændende tenniskarriere. Med sådanne slag og et sådan sind SKAL hun klare sig godt.

Apropos ros – roser vi egentlig nok? Jeg tog mig selv i, at jeg forsøger at rose, når noget skal roses, men jeg kan uden tvivl rose endnu mere. ALLE bliver glade for ros <3.