Lige nu kører atter debatten om vi må fortælle børn, at de skal passe på sig selv. Holde øje med hvad de spiser, ligesom vi holder øje med os selv.
Nogle ´eksperter´ siger at vi skal passe på med spiseforstyrrelser. Dem der udtaler sig sådan glemmer vist hvilket årstal vi befinder os i -og hvilke trusler ifht børne- og folkesundheden vi står overfor. Men det kan jeg så fortælle – fedme og inaktivitet! Alt for mange kalorier og alt for lidt bevægelse, som er erstattet af uhyggelig mange timer foran skærmen. Så til dem kan jeg kun sige – VÅGN op!
Børn og alle os andre skal have en naturlig spiseregulering og spiseopmærksomhed. Det har intet med spiseforstyrrelse at gøre (hvilket jeg iøvrigt ikke ved hvad folk reelt mener med, når de siger det). Tænker folk på anorexi, som er en psykiatrisk sygdom, er det noget helt andet og har ikke at gøre med, at vi passer på vores børn. Tværtom.
Dernæst er det også vigtigt ikke at lyve for barnet. Er barnet for tyk, må man nænsomt tage snakken med barnet og sige at man sammen kan gøre en forskel. Ofte er mor eller far eller begge også selv for tykke – og alle kan da med fordel hjælpe hinanden til vægttab! Det værste man kan gøre er at lyve over for barnet a la ´Nej, du er da helt perfekt´- når det ikke er sandt. Det skaber stor forvirring, utryghed og splittelse. For barnet færdes jo i virkeligheden, og andre skolebørn lyver IKKE over for barnet, men driller det måske ligefrem med at det er for tykt. Og det skal det selvfølgelig have hjælp til.
Så hjælp dit barn til at passe på sig selv – hjælp det til en naturlig spiseregulering og spiseopmærksomhed, så det har en naturlig ´stopknap´ og bliver bevidst om kaloriernes betydning både for indtag og forbrænding. hjælp det samtidig til mere bevægelse – lad det gå selv i skole, eller cykle, motionere hver dag og sæt restriktioner på hvor lang tid det bruger foran skærmen hver dag. Det er på samme tid meget simpelt og umådeligt svært!
Jeg har tidligere skrevet bogen, Buttede børn, som du kan låne på biblioteket. Den er højaktuel!
