Her til aften sad jeg foran min skærm og arbejdede. Facebook var tændt, men jeg var i gang med noget andet. Pludselig ser jeg en gammel forside af Familie Journalen – og tænker ´den forside kender jeg´. Jeg spørger min FB-ven om ikke min far – CC Andersen – havde skrevet en artikel heri.

Jo, det havde han. Faktisk netop den artikel, som jeg efter hans tidlige død af blodprop i hjertet i 1969, oftest læste som barn. Min far havde en fast artikelserie i Familie Journalen som hed ´Mennesker på min vej´. Her fandt han hjemløse, rige i Argentina, mennesker med en særlig historie og genfortalte den til læserne. Men netop denne artikel var en, som for en [...]